
Banker i Danmark – få overblikket her
Overvejer du nogensinde, om du får nok ud af din bank? Måske har du hørt om andre, der sparer penge ved at skifte bank, eller du har bemærket nye digitale banker dukke op. Banker spiller en kæmpe rolle i din privatøkonomi – fra lønkonto og betalingskort til boliglån og investeringer.
En undersøgelse viser faktisk, at der kan være flere tusinde kroner til forskel om året på at vælge den rigtige og billigste bank frem for den bank du altid har haft.
Overblik over banker i Danmark
Danmark har en række banker med dansk banklicens, der betjener privatkunder – fra landsdækkende storbanker til lokale sparekasser, andelskasser og digitale nichebanker.
Landsdækkende banker
Danske Bank
Hovedkontor i København. Ca. 60 filialer i Danmark
Overskud 2023: 21,3 mia. kr. efter skat
Børsnoteret selskab; største aktionær er A.P. Møller Holding.
Største full‑service‑bank; eget realkreditinstitut (Realkredit Danmark) og Private Banking.
DanskeBank.dk
Nordea (Danmark)
Hovedkontor i København. Ca. 83 filialer
Koncernoverskud 2023: 38,7 mia. kr. (EUR 5,2 mia.)
Børsnoteret i Finland; dansk forretning drives som filial.
Fuldt produktsortiment; eget realkreditinstitut (Nordea Kredit) og Private Banking.
Nordea.dk
Jyske Bank
Hovedkontor i Silkeborg. 89 filialer efter opkøb af Handelsbanken DK
Overskud 2023: 5,9 mia. kr. efter skat
Børsnoteret full‑service‑bank; eget realkreditinstitut (Jyske Realkredit) og Private Banking.
JyskeBank.dk
Sydbank
Hovedkontor i Aabenraa. Ca. 63 filialer
Overskud 2023: 3,3 mia. kr. efter skat
Børsnoteret landsdækkende bank; Totalkredit‑partner; Private Banking.
Sydbank.dk
Nykredit Bank
Hovedkontor i København. Ca. 42 centre
Overskud 2023: 10,9 mia. kr. (koncern)
Ejet af foreningen Forenet Kredit; bank + realkredit (Totalkredit); Private Banking.
Nykredit.dk
Spar Nord Bank
Hovedkontor i Aalborg. 49 filialer
Overskud 2023: 2,4 mia. kr. efter skat
Børsnoteret regional‑til‑landsdækkende bank; Totalkredit‑partner; Private Banking.
SparNord.dk
Arbejdernes Landsbank
Hovedkontor i København. Ca. 70 filialer
Overskud 2023: 2,5 mia. kr. før skat
Kundeejet bank (med majoritet i Vestjysk Bank); Totalkredit; Private Banking.
AL‑bank.dk
Regionale og større lokale banker
Ringkjøbing Landbobank
Hovedkontor i Ringkøbing. 38 filialer (inkl. København)
Overskud 2023: 2,2 mia. kr. efter skat
Børsnoteret bank med høj soliditet; Totalkredit; Private Banking.
Landbobanken.dk
Vestjysk Bank
Hovedkontor i Lemvig. 31 filialer i Vest‑ og Midtjylland
Overskud 2023: 1,38 mia. kr. før skat
Børsnoteret (72 % ejet af AL‑koncern); Totalkredit‑partner.
VestjyskBank.dk
Lån & Spar Bank
Hovedkontor i København. 23 filialer
Overskud 2023: 336 mio. kr. efter skat.
Medlems‑/fagforeningsbank; Totalkredit‑partner.
LSB.dk
Danske Andelskassers Bank (Andelskassen)
Hovedkontor i Hammershøj. 15 filialer
Overskud 2023: 304 mio. kr. før skat
Børsnoteret andelskassebank; Totalkredit; begrænset Private Banking.
Andelskassen.dk
Fynske Bank
Hovedkontor i Svendborg. 16 filialer på Fyn og Trekantområdet
Overskud 2023: 80,5 mio. kr. efter skat.
Regional børsnoteret bank; Totalkredit‑partner.
FynskeBank.dk
Nordfyns Bank
Hovedkontor i Odense. 7 filialer
Overskud 2023: 55,7 mio. kr. efter skat.
Børsnoteret lokalbank; Totalkredit‑partner.
NordfynsBank.dk
Djurslands Bank
Hovedkontor i Grenaa. 15 filialer
Overskud 2022: 170 mio. kr. efter skat.
Børsnoteret østjysk bank; Totalkredit; Private Banking.
DjurslandsBank.dk
Skjern Bank
Hovedkontor i Skjern. 7 filialer
Overskud 2022: 130 mio. kr. efter skat.
Børsnoteret vestjysk bank; Totalkredit‑partner.
SkjernBank.dk
Kreditbanken
Hovedkontor i Aabenraa. 4 filialer i Sønderjylland
Overskud 2023: ca. 80 mio. kr. efter skat.
Børsnoteret lokalbank; Totalkredit.
Kreditbanken.dk
Møns Bank
Hovedkontor i Stege. 6 filialer på Sydsjælland og øerne.
Overskud 2022: 27 mio. kr. efter skat.
Børsnoteret lokalbank; Totalkredit‑partner.
MoensBank.dk
Lollands Bank
Hovedkontor i Nakskov. 6 filialer på Lolland‑Falster
Overskud 2023: 142,7 mio. kr. før skat
Børsnoteret lokalbank; Totalkredit‑partner.
LollandsBank.dk
Lokale sparekasser og andelskasser
Sparekassen Kronjylland
Hovedkontor i Randers. 45 filialer
Overskud 2022: 405 mio. kr. før skat.
Garantsparekasse; Totalkredit; Private Banking.
Sparkron.dk
Sparekassen Sjælland‑Fyn
Hovedkontor i Holbæk. 39 filialer
Overskud 2023: 265 mio. kr. efter skat.
Børsnoteret sparekasse; Totalkredit; Private Banking.
Spksjf.dk
Sparekassen Danmark
Hovedkontor i Vrå. 54 filialer
Overskud 2022: 716 mio. kr. efter skat.
Garantsparekasse (84.000 garanter); Totalkredit; Private Banking.
Spard.dk
Sparekassen Thy
Hovedkontor i Thisted. 14 filialer
Overskud 2022: 112 mio. kr. før skat.
Garantsparekasse; Totalkredit‑partner.
SparkasseThy.dk
Sparekassen Bredebro
Hovedkontor i Bredebro. 3 filialer
Overskud 2022: 33 mio. kr.
Garantsparekasse; Totalkredit‑partner.
SparekassenBredebro.dk
Sparekassen Balling
Hovedkontor i Balling. 3 filialer
Overskud 2022: 8,7 mio. kr.
Garantsparekasse; Totalkredit‑partner.
SparekassenBalling.dk
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn
Hovedkontor i Nørre Nebel. 3 filialer
Overskud 2022: 23 mio. kr.
Garantsparekasse; Totalkredit‑partner.
Sparekassen-NNebel.dk
Stadil Sparekasse
Hovedkontor i Stadil. 1 filial
Overskud 2022: ~3 mio. kr.
Garantsparekasse; Totalkredit‑partner.
StadilSparekasse.dk
Merkur Andelskasse
Hovedkontor i København. 3 afdelinger
Overskud 2022: 6,8 mio. kr.
Bæredygtig andelskasse; Totalkredit‑formidling.
Merkur.dk
Faster Andelskasse (FasterOikos)
Hovedkontor i Astrup v. Skjern. 1 filial
Overskud 2022: 2,1 mio. kr.
Medlemsejet; fusioneret med Oikos; Totalkredit.
FasterOikos.dk
Frørup Andelskasse
Hovedkontor i Frørup. 1 filial
Overskud 2022: 1,5 mio. kr.
Lokal andelskasse Østfyn/Langeland; Totalkredit‑partner.
FrørupAndelskasse.dk
Fælleskassen
Hovedkontor på Frederiksberg. 1 filial
Overskud 2022: 3 mio. kr.
B‑Corp certificeret andelskasse med etisk fokus; Totalkredit.
Faelleskassen.dk
Digitale og nichebanker
Coop Bank
Hovedkontor i Aalborg (100 % online)
Overskud 2022: 21 mio. kr.
Digital bank ejet af Coop; gratis basis‑konti; Totalkredit.
CoopBank.dk
Lunar Bank
Hovedkontor i Aarhus (app‑baseret)
Omkring 200.000 danske kunder; banklicens 2019.
Fintech‑nybank med gratis konto/kort, investering og lån; ingen realkredit.
Lunar.app
Facit Bank
100 % online; stiftet 2021
Overskud 2022: 5 mio. kr.
Nichebank for forbrugslån & opsparing; ingen realkredit.
FacitBank.dk
Saxo Bank
Hovedkontor i Hellerup (online)
Overskud 2022: 711 mio. kr.
Investerings- og handelsplatform; ingen lønkonto eller realkredit.
SaxoBank.dk
Nordnet Bank
Dansk afdeling i København (online)
Investeringsbank for aktie‑ og fondsdepoter; ingen almindelige konti.
Nordnet.dk
PenSam Bank
Hovedkontor i Farum. 1 filial
Overskud 2022: 21 mio. kr.
Bank for FOA‑medlemmer; Totalkredit‑partner.
PenSam.dk
Lægernes Bank
Hovedkontor på Frederiksberg. 1 filial
Overskud 2022: 53 mio. kr.
Bank udelukkende for læger; Totalkredit.
LPB.dk
PFA Bank
Hovedkontor i København. 1 filial
Investeringsbank for PFA‑kunder; ingen lønkonto eller lån.
PFA.dk
Resurs Bank
Online filial i Danmark; svensk ejer.
Tilbyder lån, kreditkort & detailfinansiering; ingen lønkonto eller realkredit.
ResursBank.dk
Typer af banker i Danmark
En bank er ikke bare en bank. I Danmark findes der flere typer pengeinstitutter med forskellige profiler. Overordnet set er en bank et sted, hvor du kan opbevare dine penge, låne nye, investere opsparinger og få finansiel rådgivning. Men bankerne kan adskille sig meget i struktur og tilgang. Lad os se på de mest almindelige typer:
Traditionelle banker (full-service banker)
De traditionelle banker er dem, de fleste af os kender: store eller mellemstore banker med fysiske filialer i byerne. Her kan du gå ind og tale med en rådgiver ansigt-til-ansigt. Traditionelle banker tilbyder typisk hele paletten af finansielle produkter – fra lønkonti og Dankort til boliglån og pension. Eksempler på traditionelle banker i Danmark er Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord og en række regionale sparekasser. Disse banker har ofte lange historier (nogle over 100 år gamle) og et stort kundegrundlag.
Fordele: Du får adgang til personlig rådgivning og et bredt udvalg af tjenester under ét tag. Hvis du foretrækker et møde med din bankrådgiver i en filial, er de traditionelle banker oplagte. De har også ofte mange samarbejdspartnere (fx realkredit, forsikring), hvilket giver dig samlede løsninger. For eksempel har Danske Bank sine egne realkreditspecialister via Realkredit Danmark, og Nordea kan tilbyde alt fra børneopsparing til erhvervskonti – alt sammen i samme koncern.
Ulemper: Store banker kan være præget af bureaukrati. Du er én kunde ud af mange tusinde, så servicen kan føles mindre personlig, især hvis du ikke har en stor økonomi. Gebyrer og priser i de store banker er ikke altid de billigste; faktisk viser undersøgelser, at de største banker ikke altid scorer højt på kundetilfredshed omkring prisniveauet. Mange oplever også, at en stor bank kan være lidt rigid – fx at man får standardløsninger frem for skræddersyede. Kort sagt: Kommer du bare ind fra gaden, kan du føle dig som et nummer i køen.
Lokale banker, andelskasser og sparekasser
Ud over de landsdækkende banker har Danmark en stolt tradition for lokale pengeinstitutter. Det kan være mindre banker, andelskasser eller sparekasser, som typisk er regionalt forankrede eller kundeejede. Et par eksempler er Arbejdernes Landsbank, Ringkjøbing Landbobank, Merkur Andelskasse, Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Danmark. Disse er ofte kendt for nærhed og personlig kontakt. Nogle af dem – som Arbejdernes Landsbank – er landsdækkende i den forstand, at de har filialer mange steder, men de er stadig mindre end de største banker og har ry for at sætte kunderne først.
Fordele: I en mindre eller lokalt funderet bank kender rådgiveren måske dit lokalområde og forstår din situation bedre. Kundetilfredsheden er ofte høj i denne kategori – faktisk er det næsten altid en af disse banker, der løber med titlen som danskernes favoritbank i undersøgelser. Mange kunder værdsætter også værdigrundlaget; fx er nogle andelskasser fokuserede på bæredygtighed eller etisk bankvirke. Gebyrerne kan være mere gennemsigtige, og man føler sig som en del af et fællesskab snarere end en “kunde i systemet”. Arbejdernes Landsbank fremhæver f.eks. sine “sunde værdier” og personlige rådgivning som årsag til, at de år efter år topper kundernes tilfredshed.
Ulemper: Mindre banker har ikke altid samme produktudbud som de største. Skal du bruge meget avancerede investeringstyper eller internationale bankydelser, kan de have begrænsninger. Nogle lokale banker har færre filialer (måske kun i en landsdel), så hvis du flytter langt væk, kan det være upraktisk at beholde dem som bank. Digitale løsninger hos de mindre aktører kan halle lidt efter de største bankers hypermoderne apps – om end de fleste er kommet godt med. Generelt er ulemperne få, men tilgængelighed og specialisering kan være et issue i forhold til de allerstørste banker.
Onlinebanker og neobanker (digitale banker)
I de seneste år er der skudt digitale banker op, som ofte kaldes neobanker eller onlinebanker. Disse adskiller sig ved at operere primært via apps eller web – typisk uden traditionelle filialer. I Danmark har vi fx Lunar (en dansk neobank med egen banklicens), og internationale aktører som Revolut og Bank Norwegian, der også tilbyder bankprodukter til danskerne via digitale platforme. Disse banker tiltaler især dem, der er fortrolige med teknologi og ønsker en hurtig, bekvem bankoplevelse uden fysisk fremmøde.
Fordele: Onlinebanker har ofte lave omkostninger – de har ingen dyre filialer, så de kan tilbyde tjenester billigere eller gratis. Mange af dem har brugervenlige apps med smarte features: overblik over forbrug, investering med få klik, budgetværktøjer osv. For eksempel var Lunar blandt de første i Danmark til at give gratis budgetindsigt og hurtig konto-oprettelse via mobilen. Hastighed og fleksibilitet er nøgleord: Du kan ofte oprette en konto på få minutter med NemID/MitID hjemme fra sofaen. Derudover kan nogle digitale banker tilbyde attraktive renter eller gebyrfri kort for at tiltrække kunder – f.eks. er Bank Norwegian kendt for en høj indlånsrente og et populært kreditkort med rejsefordele, og Revolut giver dig mulighed for at veksle valuta billigt og have multi-valuta konti i én app.
Ulemper: Den åbenlyse ulempe er manglen på personlig betjening ansigt-til-ansigt. Har du et komplekst spørgsmål eller føler dig mest tryg ved at tale med din bankrådgiver på kontoret, kan en neobank føles upersonlig. Kundeservice foregår typisk via chat eller telefon – og du har ikke en “fast” rådgiver, der kender dig. Produktudvalget kan også være begrænset: Mange neobanker startede med kun at tilbyde basis-konti og betalingskort. Hvis du fx skal have et boliglån eller en pensionsordning, kan de ende med at skulle henvise dig til samarbejdspartnere, da de ikke selv har produktet. Derudover skal man være opmærksom på sikkerheden og bankgarantien: Sørg for at vælge en digital bank med banklicens og indskydergaranti. Revolut har f.eks. fået en europæisk banklicens (via Litauen), hvilket betyder at indlån op til ca. 745.000 kr. er dækket af garanti ligesom i danske banker. Men nogle mindre fintech-tilbud, der ikke har en fuld banklicens, bør man være varsom med, da pengene dér ikke nødvendigvis er beskyttet af samme regler.
Aktuelle trends i den danske banksektor
Bankverdenen står ikke stille. Der sker meget i disse år, som påvirker dig som bankkunde. Her er nogle af de vigtigste trends og tendenser:
Fuld fart på digitaliseringen
“Kunderne går ikke i banken. De går i mobil- og netbanken,” som man siger. Det beskriver ret godt udviklingen. Danskerne er blandt de mest digitale bankkunder i verden. Langt de fleste af os ordner daglige bankforretninger via en skærm i stedet for at møde op i en filial. Vi tjekker kontoen på smartphone-app’en klokken 22 om aftenen, overfører penge via et par klik og scanner indbetalingskort med kameraet. Bankernes digitale tilbud er derfor blevet helt afgørende. Mange banker har investeret massivt i at udvikle brugervenlige apps og online løsninger. Faktisk er net- og mobilbanken nu kernen i bankens kontakt med kunden – det er dér, du “møder” din bank i hverdagen, og filialen er mere sekundær.
Denne trend betyder også, at antallet af filialer er faldet. Vi ser løbende banklukninger af lokale kontorer eller fusioner af afdelinger, fordi kunderne simpelthen ikke kommer fysisk så tit. Nogle banker, særligt de store, har indført “rådgivningscentre” hvor møder foregår online eller over telefon som supplement til de tilbageværende fysiske filialer. Samtidig skyder digitale produkter op: Kontaktløs betaling, Apple Pay/Google Pay, og endda wearables (ur, ring m.v. der kan betale).
For dig som forbruger er fordelen, at det er blevet nemmere at have overblik og lave self-service. Ulempen er, at hvis du holder af det personlige møde, så er der længere mellem dem – men de findes stadig, især i de banker som prioriterer personlig rådgivning som et konkurrenceparameter.
Nye spillere og innovation
Digitaliseringen har også åbnet døren for fintech-virksomheder og nye bankkoncepter. Vi har allerede nævnt neobanker som Lunar og Revolut, men også traditionelle banker har skabt nye løsninger. F.eks. var Danske Bank pioner med MobilePay, som nu er hele Danmarks foretrukne mobile betalingsapp. Bankerne konkurrerer også på at tilbyde bedre brugeroplevelser i app’en: det kan være budgetværktøjer, fremtidsprognoser for din konto, eller muligheden for at se alle dine konti på tværs af banker ét sted (muligt efter EU’s PSD2-regler om Open Banking). Så selv hvis du har flere banker, lader nogle apps dig samle overblikket. Det er en klar trend: samarbejde på tværs og åbenhed via API’er, så forskellige finans-apps kan snakke sammen. Det giver dig mere frihed til at vælge uden at miste overblikket.
En anden innovation er øget automatisering. Kundeservice får chatbots der kan svare på simple spørgsmål, og noget rådgivning (fx investeringsrådgivning) kan ske via algoritmer. Bankerne bruger også data til at skræddersy tilbud – måske har du oplevet at netbanken foreslår “Kunne du tænke dig et Visa Elite?” eller lignende baseret på din økonomi. Teknologi muliggør mere personliggørelse af standard-produkter.
Bæredygtighed og ansvarlig bankdrift
Et stort emne i tiden er bæredygtighed. Bankerne er begyndt at tænke grønt – ikke (kun) fordi de er idealister, men fordi kunder, investorer og lovgivere kræver det. Konkret ser vi flere banker tilbyde “grønne lån” – fx en grønnere boliglånspakke hvor du får rabat på renten, hvis lånet går til energiforbedringer i din bolig. Danske Bank og andre har særlige rammer for grønne projekter og låner gerne penge ud til klimavenlige formål.
Finans Danmark (bankernes brancheorganisation) udsender en årlig bæredygtighedsrapport, hvor de opgør, hvor meget sektorens lån bidrager til grøn omstilling. I 2023 viste rapporten, at banker og realkredit havde finansieret grønne aktiviteter for 834 milliarder kroner – et tal der vidner om, at der er fart på investeringerne i alt fra vindmølleparker til energirenoveringer af huse.
For dig som bankkunde kan bæredygtighedstrenden betyde, at du får nye muligheder: Har du lyst til at dine penge arbejder grønnere, kan du spørge din bank om grøn opsparing eller bæredygtige investeringsfonde. Flere banker lancerer også værktøjer, hvor du kan se CO₂-aftrykket af dit forbrug via kortet, eller vælger at plante træer for hver ny kunde. Og så er der selvfølgelig etiske banker som Merkur Andelskasse, der helt fra start har haft bæredygtighed som hjertesag – de oplever en tilstrømning af kunder, der vægter klima og sociale hensyn højt.
Skærpede krav og øget transparens
Efter finanskrisen og flere bankskandaler (for eksempel hvidvasksagen i Danske Bank) er reguleringen strammet betydeligt. Banker skal leve op til skrappe krav om kapital og dokumentation, og myndighederne fører nøje tilsyn med, at alt går rigtigt til. For kunder betyder det, at bankerne er blevet mere opmærksomme på “kend-din-kunde” principper – du har sikkert prøvet at skulle svare på, hvad pengene skal bruges til, når du laver en usædvanlig stor overførsel. Det kan føles irriterende, men det handler om at forhindre økonomisk kriminalitet.
Den positive side for forbrugerne er, at der også er kommet mere fokus på gennemsigtighed og konkurrence. Det er nemmere end nogensinde at sammenligne bankernes priser – bl.a. via Portalen Pengepriser.dk (drevet af Forbrugerrådet) eller sider som Mybanker. Konkurrencen er blevet global på nogle områder: Du kan som kunde let flytte dine investeringer til en udenlandsk netmægler eller bruge en udenlandsk neobank, hvis din danske bank bliver for dyr eller ufleksibel. Det presser alle banker til at stramme op, tilbyde bedre vilkår og holde på kunderne ved at behandle dem ordentligt. Vi ser fx nogle banker begynde at fjerne visse gebyrer eller hæve indlånsrenterne nu hvor Nationalbankens renter er steget – fordi de ved, at kunderne ellers smutter over til konkurrenten, der giver en bedre rente på opsparingen.
Kundetilfredshed – hvilke banker er danskerne mest glade for?
Hvert år bliver der lavet målinger af, hvor glade vi forbrugere er for vores banker. Den største og mest kendte undersøgelse kommer fra Voxmeter, der årligt spørger titusindvis af bankkunder om alt fra service til produktudvalg. Resultaterne er interessante, fordi de afslører et klart mønster: Mindre og mellemstore banker topper, mens de allerstørste halter efter på tilfredshed.
Danmarks mest tilfredse bankkunder findes hos mindre pengeinstitutter: Her er top-3 i en stor undersøgelse baseret på 62.000 kundeinterviews. Arbejdernes Landsbank indtager førstepladsen, tæt fulgt af Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Thy. (Voxmeter)
For 16. år i træk blev Arbejdernes Landsbank i 2024 kåret som danskernes foretrukne bank målt på tilfredshed. Det er en imponerende stime, der signalerer at AL (som banken kaldes i daglig tale) formår at levere noget, kunderne virkelig værdsætter. Ofte nævnes personlig rådgivning, troværdighed og fair priser som grunde til deres høje score. Også Ringkjøbing Landbobank og flere af de fusionerede lokale pengeinstitutter (som fx Sparekassen Thy eller andre regionale banker) ligger næsten altid i top 5. De høster ros for at være nærværende, kompetente og pålidelige.
Hvad så med de store? Jo, kigger man ned i listerne, finder man typisk Jyske Bank som den bedst placerede blandt de største banker (SIFI-bankerne) – fx har Jyske indtaget 1. pladsen inden for de systemisk vigtige banker i en opgørelse, mens Spar Nord og Nykredit lå på de næste pladser. Nordea og Danske Bank har traditionelt haft det sværere i disse image-målinger. Danske Bank har flere år fået bundplaceringen som den mindst foretrukne blandt privatkunderne, om end de i seneste måling rykkede sig en smule opad fra bunden. Mange husker sikkert, at Danske Bank sloges med en del negativ omtale (hvidvasksag, IT-nedbrud osv.), hvilket kan forklare noget af skepsissen. Det positive for kunderne er, at selv de banker, der ligger lavt, forsøger at forbedre sig – Danske Bank har fx oprustet på kundeservice og sænket nogle gebyrer for at vinde tilliden tilbage, og ifølge Voxmeter oplevede man også en fremgang i kundernes vurdering af netop Danske Bank det år.
Hvorfor er disse tilfredshedsmålinger interessante? Fordi de fortæller noget om kundeoplevelsen. En ting er pris og produkter – det kan man sammenligne objektivt. Men tilfredshed dækker også over bløde værdier som følelsen af at blive taget alvorligt, få god rådgivning og have tillid til sin bank. Hvis du selv går og tænker på at skifte bank, kan det være en øjenåbner at se, hvilke banker der er højt elsket af deres kunder. Det betyder selvfølgelig ikke, at de passer til dig, men det giver en indikation. For eksempel er det bemærkelsesværdigt, at mange af topplaceringerne er banker, der ikke er størst eller dyrest, men som ofte profilerer sig på at være tæt på kunderne. Det kan give stof til eftertanke, hvis du i dag sidder i en storbank og føler dig lidt overset.
Hvad tilbyder bankerne? – Produkter og ydelser
Uanset type har de fleste banker en række kerneprodukter og funktioner, som du som kunde kan gøre brug af. Lad os gennemgå de vigtigste ting, du kan forvente af en bank i Danmark:
- Konti og betalinger: Alle banker tilbyder en lønkonto (også kaldet en NemKonto, som det offentlige kan udbetale til), typisk med tilhørende betalingskort. Dertil kommer opsparingskonti til dine ekstra penge. Med en konto følger adgang til netbank og mobilbank, så du kan tjekke saldo, overføre penge og betale regninger online. De fleste banker udsteder debetkort (f.eks. Visa/Dankort eller Mastercard Debit) og ofte også kreditkort. Danskerne er ivrige brugere af digitale betalinger – fx MobilePay, som de fleste banker understøtter, så du kan swipe penge mellem venner. Kort sagt hjælper banken dig med at opbevare penge sikkert og foretage betalinger nemt, både i butikker og online.
- Lån og kreditter: En anden kerneydelse er at låne dig penge til det, du ikke lige har sparet op. Det kan være forbrugslån, billån eller den helt store: boliglån (mere om boliglån senere i teksten). Har du behov for fleksibilitet, tilbyder bankerne også kassekredit til din konto – en aftale om, at du må trække over op til et vist beløb mod en rente. De fleste banker kan hjælpe med finansiering i de fleste livssituationer, hvad enten det er en ny bil, renovering af huset eller en uventet udgift.
- Investering og opsparing: Har du penge til overs, kan banken hjælpe dig med at få dem til at vokse. Investeringsprodukter inkluderer fx investeringsforeninger/fonde, aktiehandel, obligationer og måske endda aktiesparekonto (en særlig kontotype med skattefordele for investering op til et vist beløb). Mange banker har en tilknyttet handelsplatform i netbanken, hvor du kan købe og sælge værdipapirer. Hvis du ikke er gør-det-selv-typen, tilbyder flere banker investering via rådgiver eller automatiserede løsninger (robotinvestering). Husk, at nogle nye digitale platforme også tilbyder investering; men de traditionelle banker har den fordel, at din investering kan ses samme sted som dine øvrige konti.
- Pension og forsikring: Mange banker samarbejder med pensionsselskaber eller har egne pensionsafdelinger, så du kan oprette ratepension, livrente osv. Ofte vil din bankspakke til privatøkonomien også indeholde mulighed for at tegne forsikringer – fx har nogle banker partnerskaber med forsikringsselskaber, så du kan købe indboforsikring eller ulykkesforsikring via banken. Banken kan dermed være et sted, der samler hele din økonomi, ikke kun det der står på kontoen her og nu.
- Rådgivning og specialtilbud: Sidst men ikke mindst tilbyder banker rådgivning. Det kan være at lægge et budget med dig, vejlede om omlægning af lån, eller hjælpe dig med at forstå finansmarkedet. Nogle banker har specialtilbud til bestemte grupper: f.eks. fordelsprogrammer for børn/unge (ungepakker med gratis kort), for studerende (billig kassekredit under studiet) eller for seniorer. Og hvis din økonomi vokser sig rigtig stor, tilbyder mange banker det, der hedder Private Banking – det dykker vi ned i nu.
Private Banking – når banken ruller den røde løber ud
Har du en større formue eller kompleks økonomi, vil de største banker gerne give dig noget ekstra opmærksomhed. Det sker gennem Private Banking, som er en eksklusiv service målrettet de mest velhavende kunder. Typisk skal du have mindst omkring 2-3 millioner kroner i investerbar formue for at komme i betragtning i Danmark. Private Banking findes hos bl.a. Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit og flere af de mellemstore banker – ja, selv nogle lokale sparekasser har Private Banking-afdelinger.
Men hvad indebærer det egentlig? Overordnet får du tilknyttet en personlig rådgiver (en “private banker”), som har færre kunder end en normal bankrådgiver og derfor kan bruge mere tid på netop dine behov. Rådgivningen er holistisk: man ser på hele din økonomi – investeringer, pension, ejendomme, måske din virksomhed, arv og skat. Banken hjælper med formuepleje, altså at investere din formue fornuftigt efter dine mål og risikovillighed. Det kan betyde adgang til særlige investeringsprodukter eller porteføljeforvaltere. For eksempel tilbyder Nordea deres Private Banking-kunder nogle særlige investeringsfonde skabt til formuepleje, og Sydbank har koncepter med individuelle renter og rabatter for Private Banking-kunder.
Der følger også luksusgoder med: De fleste banker giver Private Banking-kunder platinum eller World Elite kreditkort med ekstra fordele. Det kan være alt fra rejseforsikringer, VIP-*lounge-adgang i lufthavne (via Priority Pass) til concierge-service, der kan hjælpe med alt fra rejseplanlægning til restaurantreservationer. Banken inviterer ofte sine formuende kunder til eksklusive events – det kan være investeringsseminarer med eksperter, netværksmiddage, golfdage eller koncertoplevelser. Tanken er at skabe et community og give noget tilbage til kunderne udover den rent finansielle rådgivning.
Naturligvis betaler man for denne VIP-behandling – ofte gennem de gebyrer og kursspænd, der er indbygget i de ydelser man bruger. Bankerne tjener godt på Private Banking-kunder, bl.a. via kurtage på handler og forskellige servicegebyrer. Derfor er det også normalt, at priser og vilkår forhandles individuelt. Har du fx et stort engagement, kan du ofte få lavere renter på lån og højere indlånsrenter, end normale kunder får. Det er ikke ualmindeligt, at en Private Banking-kunde kan forhandle sig til bedre betingelser hele vejen rundt som tak for sin “loyalitet” og forretningsomfang.
Kort sagt er Private Banking en måde for banken at sige: “Du er en meget værdifuld kunde – vi gør noget ekstra for dig.” For dig som kunde betyder det, at du kan føle dig tryg ved, at din formue bliver passet og plejet professionelt, og at du har en hotline til finansiel rådgivning når som helst. Hvis du ikke lige står med 2-3 millioner kontant, skal du dog ikke fortvivle – du kan stadig få masser af god rådgivning i banken som almindelig kunde. Private Banking er bare toppen af poppen inden for skræddersyet bankservice.
Banker og realkredit – sådan hænger boliglån sammen
I Danmark er der en lidt speciel opdeling mellem banker og det, vi kalder realkreditinstitutter (også kendt historisk som kreditforeninger). Hvis du skal købe bolig, vil du typisk støde på begge typer. Lad os forklare det enkelt:
Et realkreditlån er det klassiske boliglån, hvor du betaler en relativt lav rente og lånet finansieres ved, at der udstedes obligationer. Realkreditinstitutterne er specialiserede i at låne penge mod pant i fast ejendom (din bolig) og udstede obligationer til investorer. Men hvordan får man så sådan et lån? – Jo, gennem sin bank! De fleste danskere går bare ned i banken og siger “jeg vil gerne have et boliglån”. Så sørger banken for resten. Men bag kulissen har banken ofte en separat realkredit-enhed eller et samarbejde med et selvstændigt realkreditinstitut.
Der findes i dag fire store realkreditselskaber til private boliglån i Danmark:
- Realkredit Danmark – ejet af Danske Bank
- Nordea Kredit – ejet af Nordea
- Jyske Realkredit – ejet af Jyske Bank (tidligere BRFkredit)
- Totalkredit (Nykredit) – ejet af Nykredit, men samarbejder med en lang række banker
De tre største banker (Danske, Nordea, Jyske) har altså hver deres eget realkreditselskab. Hvis du er kunde i Danske Bank og skal have et boliglån, vil dit lån typisk blive lavet gennem Realkredit Danmark (som i praksis er “inden for samme hus”). Nykredit derimod er interessant, for de ejer Totalkredit, som omvendt samarbejder med over 40 mindre og mellemstore banker. Det vil sige, at hvis du er kunde i fx Arbejdernes Landsbank, Spar Nord, Sydbank, Sparekassen Danmark eller mange andre lokale pengeinstitutter, så formidler din bank et boliglån gennem Totalkredit/Nykredit. Nogle banker samarbejder også med DLR Kredit, et andet institut, især til visse typer ejendomme og landbrug – men for almindelige boligejere er det som regel en af de fire ovennævnte, der er tale om.
Hvorfor er det vigtigt at vide? Fordi når du taler med din bank om boliglån, så tilbyder de kun det realkreditlån, som deres partner giver. Banken “shopper” ikke rundt for dig; de har på forhånd en aftale med én udbyder. Det betyder, at hvis du vil være sikker på at få den billigste boligfinansiering, kan det nogle gange betale sig selv at undersøge de andre. Eksempel: Du får tilbudt et lån gennem Realkredit Danmark via Danske Bank. Det kunne være fint, men måske kunne Nykredit eller Jyske Realkredit være en anelse billigere i bidragssats (det løbende gebyr på dit lån). For at få adgang til dem, skal du i praksis tale med en bank, der samarbejder med dem. Derfor hænger bankvalg og boliglån tæt sammen.
Det skal dog siges, at forskellene i renter er små mellem realkreditselskaberne – alle udbyder stort set samme lånetyper til næsten samme rente, da renten bestemmes på obligationsmarkedet og følger markedet. Den største forskel er i bidragssatser og gebyrer, som kan variere. Over et 30-årigt lån kan selv små forskelle løbe op i ganske mange penge. Derfor: når du alligevel kigger på bank, så kig også på, hvilket realkreditselskab de kan tilbyde dig, og om det er konkurrencedygtigt.
En god nyhed er, at konkurrencen på realkredit er blevet lidt mere åben på det seneste. Tidligere var en bank nærmest låst til ét realkreditselskab, men i dag ser vi eksempler på, at nogle banker kan formidle lån fra flere. Dette er dog mest relevant for bankerne selv at håndtere – som forbruger får du oftest bare ét forslag fra din bank. Så vær nysgerrig: Spørg ind til prisen på boliglånet og sammenlign gerne med, hvad andre får. Boliglån er for de fleste den største post i økonomien, så her kan et bankskifte virkelig gøre en forskel i pengepungen.
Husk også, at ud over selve realkreditlånet (typisk op til 80% af boligens værdi) tilbyder banken ofte at finansiere restbeløbet via et bankboliglån. Renten på et bankboliglån er højere end på realkreditlånet, fordi det ikke er obligationsfinansieret. Her kan der være markante forskelle fra bank til bank hvad rente angår – endnu en grund til at konkurrencetjekke din bank, hvis du har den slags lån.
Overvej et bankskifte – sådan gavner det dig
At vælge bank er en personlig beslutning, men som vi har gennemgået, kan valget have stor betydning for din økonomi og tilfredshed i det daglige. Hvis du ikke har kigget dig omkring i banklandskabet for nylig, er det måske på tide at gøre det nu. Hvorfor? Her er nogle klare fordele, du kan opnå ved at overveje et bankskifte:
- Penge at spare: Som tidligere nævnt kan forskellen mellem banker løbe op i adskillige tusinde kroner om året. Det kan være lavere gebyrer, bedre renter på din opsparing eller billigere lån. Især boliglån og andre store kreditter er værd at sammenligne – her kan selv 0,1% i rente forskel betyde meget over tid. Faktisk viser en ny undersøgelse, at “priser” er den vigtigste grund til, at mange danskere overvejer at skifte til en billigere bank. Banken er en leverandør ligesom dit forsikringsselskab eller dit teleselskab – der kan være god økonomi i at sikre sig, at man betaler en fair pris.
- Bedre match til dine behov: Din livssituation ændrer sig over tid, og det samme gør bankernes tilbud. Måske har du fået bolig, børn eller større opsparing siden du valgte din bank. Det kan være, at en anden bank nu har produkter, der passer bedre til det stadie, du er på. For eksempel kan en bank have et super godt tilbud på børneopsparing eller være særlig dygtig til at håndtere kunder med egen virksomhed ved siden af. Eller måske ønsker du en bank med fokus på bæredygtighed, fordi det harmonerer med dine værdier – så findes der alternativer, der tilbyder det.
- Øget tilfredshed og tryghed: Hvis du føler dig frustreret over din nuværende bank (dårlig service, lange ventetider, mangelfuld rådgivning), kan et skifte gøre en stor forskel for din oplevelse som kunde. Forestil dig at have en rådgiver, der faktisk ringer tilbage som lovet, eller en bank der forklarer tingene i et sprog, du forstår. Det lyder måske basalt, men mange tolererer mindre god behandling af vane. Kundetilfredsheds-undersøgelserne tyder på, at nogle banker konsekvent leverer en bedre oplevelse – og hvorfor ikke give dig selv den fordel?
- Teknologi og bekvemmelighed: Nogle banker ligger foran på tech og gør din hverdag nemmere med smartere apps, færre login-problemer eller hurtigere kundeservice. Hvis du er træt af en kluntet netbank, kan du overveje en bank, der er kendt for sin brugervenlighed. Dit daglige økonomiske liv skal helst glide let – og her kan den rette bank gøre en forskel.