GUIDE: Billigste bank 2026 + 1 tip alle burde kende

Sådan finder du den billigste bank

Den billigste bank har den bedste rentefod på ind- og udlån, højest ratede kundeservice og bedste filialplacering, de bedste lånebetingelser og billigste gebyrer samt de bedste apps, onlinetjenester og investeringstilbud.

Der kan være mange penge at spare, men når du sammenligner banker, skal du ikke udelukkende vurdere procentsatsen på renterne, men også kigge på tilgængelighed, kundeservice, investeringstilbud og evt. hvor den nærmeste filial ligger.

Den bedste bank er den bank, der giver dig den billigste, samlede pris for bl.a. dit billån, boliglån og realkreditlån, og er du villig til at skifte bank, kan du spare mange penge ved at sammenligne pengeinstitutternes renter og gebyrer.

Husk at alt har en pris og kan forhandles – også i en bank.

Bankernes priser varierer meget og det er svært at overskue, hvor man finder den billigste bank. Men konkurrencen er hård mellem bankerne og du kan spare op til 25.000 kr. om året ved at vælge den billigste bank. Hemmeligheden er at lade bankerne konkurrere om dig som kunde.

Der kan være mange gode grunde til at overveje et bankskifte. Indlånsrenter, udlånsrenter og gebyrer på daglige bankforretninger er umiddelbart de mest kendte.

TIP: Oftest tager du boliglån via din bank. Derfor er valg af bank vigtigt for prisen på lånet. På Findbank.dk, kan du gratis sammenligne bankernes priser på kreditforeningslån.

Hvad koster det at være bankkunde? (Renter og gebyrer)

Før vi kaster os over konkrete banker, er det vigtigt at forstå, hvad du betaler for i din bank. Uanset om I har penge stående eller låner penge, betaler I gennem renter og gebyrer. En billig bank for jer vil sige en bank, der samlet set tilbyder:

• Lave udlånsrenter på lån (f.eks. boliglån, billån, kassekredit).

• Høje indlånsrenter på opsparing (så jeres opsparede penge vokser mere).

• Lave gebyrer på daglige tjenester (konto, kort, netbank, overførsler m.m.).

• Ingen unødige omkostninger for at være kunde (f.eks. månedlige kontoafgifter).

Med andre ord vil den billigste bank give jer den laveste samlede pris på de bankprodukter, I bruger – uden at gå på kompromis med service og behov. Husk dog, at det ikke kun handler om procenter og kroner isoleret set. Jeres brugsmønster og behov spiller ind:

• Hvor mange konti og kort har I, og hvad koster de årligt i forskellige banker?

• Har I et boliglån eller andre lån, hvor renteforskel og gebyrer kan løbe op i meget?

• Har I en stor opsparing stående, hvor en høj rente kan give jer markant mere afkast hvert år?

• Bruger I ekstra services (fx valuta, kassebetjening, investeringsrådgivning), som nogle banker tager ekstra betalt for?

Tip: Start med at kortlægge jeres nuværende omkostninger. Tjek årsopgørelsen fra jeres bank eller spørg banken, hvad I betaler i konto- og kortgebyrer om året, hvad renten er på jeres lån, og om I betaler for at være kunde. I vil måske opdage, at I betaler mere end nødvendigt – og det kan motivere til at finde et billigere alternativ.

Boliglån Guiden anbefaler altid at kigge helhedsorienteret på økonomien. Ofte er det de store poster som boliglån eller billån, der afgør hvor meget I kan spare ved et bankskifte. Men selv de daglige gebyrer kan løbe op over tid. Lad os derfor se nærmere på hver af disse faktorer.

Dagligdags bankprodukter: Konti, kort og gebyrer

Hverdagsøkonomien i banken dækker over jeres lønkonto, budgetkonto, betalingskort og almindelige transaktioner. Her kan der være stor forskel på, om banken tager gebyrer for basisting, eller om det er gratis som en del af kundeforholdet. En bank kan markedsføre sig som billig på lån, men hvis I samtidig betaler høje gebyrer for at have en konto og et dankort, æder det besparelsen op. Her er hvad I bør sammenligne:

Kontogebyrer og basale services

Mange banker opkræver i dag et kontogebyr eller et generelt gebyr for at være kunde. Det kan være et kvartalsgebyr eller et abonnement på et “kundeprogram”. For eksempel koster det hos Nordea 120 kr. pr. kvartal at være almindelig privatkunde på deres basisprogram. Det vil sige næsten 500 kr. om året, medmindre man opfylder visse betingelser (typisk at have NemKonto hos dem, være ung under 28, eller have flere produkter samlet i en “fordelspakke”).

Danske Bank har et lignende system: kunder i de dyreste kundegrupper betaler intet gebyr hvis de tilmelder sig Danske Hverdag eller Hverdag+, mens Basis-kunder ellers betaler omkring 150 kr. om året for et Visa/Dankort. Hos Jyske Bank betaler man 0 kr. for netbank, mobilbank og betalingskort, hvis man er helkunde med “tilstrækkeligt forretningsomfang” – ellers koster det ca. 200 kr.

Der findes heldigvis banker, som slet ikke tager gebyr for almindelige konti. For eksempel reklamerer flere mindre pengeinstitutter med gratis lønkonto og gratis netbank for alle kunder. Arbejdernes Landsbank (AL Bank) tager f.eks. ingen kontoafgift for privatkunder, og flere services er gratis, så længe man benytter netbank. Generelt gælder: vælg en bank hvor I som familie ikke skal betale bare for at have jeres penge stående eller bruge netbank. De 100-500 kr. om året i konto-gebyrer kan I lige så godt spare.

Overførsler og betalinger: De fleste banker tager ikke gebyr for almindelige overførsler via netbank/MobilePay i dag – det er som regel gratis eller indeholdt i pakker. Men tjek gebyr for særlige ydelser: fx straksoverførsler (hurtige overførsler), veksling af valuta, eller papirindbetalingskort. Hvis I ofte har brug for den slags, kan det påvirke regningen.

Betalingskort og deres omkostninger

Jeres betalingskort – typisk et Visa/Dankort (debetkort) og evt. et kreditkort (Mastercard) – kan have årlige gebyrer, afhængigt af banken. Her er forskellene tydelige:

• Visa/Dankort (debetkort): Nogle banker tilbyder dette gratis, mens andre tager et årligt kortgebyr. F.eks. kostede Visa/Dankortet i Sydbank omkring 195 kr/år (medmindre man har en premium aftale), mens Spar Nord tog 200 kr/år – dog gratis for deres loyale “Stjernekunder” i kundeprogrammet. Nordea har historisk haft et af de højeste Dankort-gebyrer (ca. 350 kr/år uden fordelsprogram). I den anden ende har flere banker ingen årligt gebyr for Visa/Dankort, fx Lån & Spar Bank, Nykredit Bank og Arbejdernes Landsbank, forudsat at du opfylder enkle betingelser som at modtage løn på kontoen. Hos AL Bank er det eksempelvis gratis for private kunder at have to betalingskort (Visa/Dankort og/eller AL-Mastercard Cash); først fra tredje kort opkræves 150 kr/år.

• Mastercard (kreditkort): Her varierer gebyret alt efter korttypen (Standard/Gold/Platinum). Et almindeligt Mastercard Standard koster typisk mellem 150 og 300 kr. årligt hos de fleste banker. Nogle banker giver det gratis i deres kundepakker – fx tilbyder Danske Bank et gratis Mastercard Direct/Standard hvis man har Hverdag+ pakken, mens Jyske Bank også inkluderer Mastercard gratis for helkunder. For Mastercard Gold ser man ofte 195-495 kr/år, men disse kan have rejseforsikringer inkluderet. Overvej om I behøver et dyrere kreditkort – hvis I ikke bruger de ekstra fordele, kan et gratis eller billigt kort spare jer flere hundrede kroner om året.

Kort konklusion: En billig bank for jeres familie bør som minimum kunne tilbyde gratis Visa/Dankort og gratis daglig brug af netbank/mobilepay. Hvis en bank vil have betaling for noget så basalt, bør I se jer om efter en anden. Heldigvis har mange banker – især de kundeejede sparekasser og online-banker – gjort det gratis at have de mest almindelige kort. Tjek altid “prisbog” hos banken for kortgebyrer, eller brug sammenligningssider (mere om det senere).

Indlånsrenter – lad jeres opsparing arbejde for jer

Et nyt element er kommet i spil de seneste år: indlånsrenten (renten på jeres opsparing). Efter en årrække med 0% eller endda negative renter, tilbyder mange banker nu igen positiv rente på indlån. Men renten varierer meget fra bank til bank. Hvis I har en vis opsparing, kan valget af bank derfor direkte påvirke, hvor mange penge I tjener i rente.

Forbrugerrådet Tænk gennemførte i 2025 en test af opsparingskonti i 25 banker – her fandt de enorme forskelle på renteniveauerne. I nogle store banker får man næsten ingen rente (0% eller nær ved), medmindre man binder pengene eller køber særlige produkter, mens nye nichebanker og online-banker lokker med høje indlånsrenter. Ifølge testen kunne en familie med 250.000 kr. i opsparing tjene op til 6.450 kr. mere om året ved at skifte til en bank med den højeste rente fremfor en med den laveste. Det er altså ikke småpenge.

Hvilke banker giver så de bedste renter på opsparing? Per foråret 2025 lå Facit Bank i top med ca. 2,10% i variabel rente uden binding, mens Bank Norwegian gav omkring 2,05% variabel uden binding. Santander Consumer Bank – som kun laver indlån og lån, ikke dagligdags konti – tilbød op mod 1,90% i variabel rente og 2,15% ved 12 måneders binding. Til sammenligning lå traditionelle banker som Danske Bank, Nordea og Nykredit nede omkring 1,3-1,6% på opsparingskonti med binding. Forbrugerrådet Tænk har faktisk kåret Santander Consumer Bank til “Bedst i test” flere år i træk, netop fordi de tilbyder nogle af de højeste opsparingsrenter uden høje omkostninger. Santander f.eks. har en konto “Opsparing 12” med ca. 2,15% fast rente (12 mdr binding) og ingen gebyrer, dækket af indskydergarantien.

Hvordan udnytter I det? Hvis jeres primære bank ikke giver en ordentlig rente på opsparing, kan I enten:

1. Forhandle med banken: Nogle banker vil matche konkurrenters renter for at beholde jer som kunder (især hvis I har mange penge stående).

2. Overveje at splitte bankforretningerne: Det er helt normalt i dag at have sin daglige økonomi i én bank, og sin opsparing i en anden bank med høj rente. I kunne fx beholde lønkonto og lån i jeres “hovedbank”, men overføre overskydende opsparing til en opsparingskonto hos fx Santander, Lunar Bank eller en lokal sparekasse med høj rente. Boliglån Guiden anbefaler at man udnytter disse tilbud – pengene er stadig dækket af garanti (op til 100.000 euro ≈ 745.000 kr), og I kan til enhver tid flytte dem tilbage.

3. Skifte hele banken til en med høj rente: Nogle af de nye banker (f.eks. Lunar) tilbyder både gratis dagligdagskonto og høj indlånsrente, men vær opmærksom: de nye banker tilbyder ikke altid det fulde produktudbud (fx realkreditlån eller bred rådgivning).

Især for større beløb kan forskellen være mærkbar. Et tænkt eksempel: Har I 100.000 kr. i opsparing, vil 2% rente give 2.000 kr/år før skat, hvor 0% giver 0 kr. Hvorfor forære banken de penge? Den billigste bank skal også være god for jeres opsparing, ikke kun billig i lån. Boliglån Guiden kan hjælpe jer med et overblik over aktuelle indlånsrenter på markedet, så I kan se, om jeres nuværende bank sakker bagud.

Boliglån og kreditforeningslån: Bankens rolle i jeres boligfinansiering

For de fleste danske familier er boligen den største post i økonomien. Derfor spiller banken og især boliglån/kreditforeningslån en kæmpe rolle for, hvilken bank der reelt er billigst for jer. Det kan ikke nytte noget at spare 100 kr. i gebyr på en konto, hvis I samtidig betaler 0,5% højere rente på et millionstort boliglån. Lad os se på to dele: banklånet og realkreditlånet.

Banklånet til bolig (de sidste 15% ved køb)

Når man køber bolig i Danmark, kan realkreditinstituttet finansiere op til 80% af boligens pris (ved ejerbolig). De sidste mindst 5% skal man selv lægge kontant. Det efterlader typisk op til 15% af købsprisen, som finansieres via et boliglån i banken (et almindeligt banklån med pant i boligen). Dette banklån er dyrere end realkreditlånet, da det er udenfor kreditforeningens rammer. Derfor er renten på bankens boliglån afgørende for førstegangskøbere og andre, der belåner mere end 80%.

Forskellene her er betydelige. Forbrugerrådet Tænk undersøgte i 2023 en række banker for at finde det billigste boliglån (for 15% af boligværdien over 30 år). Resultatet var, at Sydbank vandt “Bedst i test” med deres produkt Sydbank Boligkøb, som havde en debitorrente på ca. 4,01% og en ÅOP på 4,3% – det laveste i testen. Sydbank havde også nogle af de laveste oprettelsesomkostninger ifølge Tænk. Nordea kom ind på andenpladsen i testen, hvilket tyder på at også Nordea tilbød et relativt billigt boliglån til nye kunder. Dette er værd at huske for unge boligkøbere: der kan være penge at spare ved at vælge en bank med et billigt boligkøbs-lån. En rente, der er blot 0,5% lavere, gør en stor forskel over 30 år på f.eks. 500.000 kr. lån.

Selv hvis I allerede har et boliglån i banken, kan det betale sig at forhandle eller skifte bank. Løber jeres boligbanklån f.eks. 10 år endnu, så tjek hvad renten er. Ligger den på 6-7% (som nogle ældre lån gør), mens andre banker nu tilbyder ~4% til tilsvarende kunder, så tag en snak med jeres rådgiver. Banken kan være villig til at sænke renten for at beholde jer – og hvis ikke, kan I undersøge et bankskifte for den del. Boliglån Guiden kan i den forbindelse hjælpe jer med at indhente tilbud fra flere banker på sådan et lån, så I har noget at forhandle med.

Gebyrer på boliglån: Udover renten skal I også se på etableringsgebyrer og løbende gebyrer. Etableringsomkostningerne kan variere fra måske 3.000 kr. til 10.000+ kr. alt inkl. hos forskellige banker. Sydbank havde i Tænks test næstlaveste etableringsomkostninger, mens nogle storbanker måske tager mere. Hvis I planlægger at beholde lånet i mange år, kan en lidt højere oprettelsespris forsvares mod en lav rente. Men sørg for at ÅOP (årlige omkostninger i procent) er så lav som muligt – det tal inkluderer både renter og alle omkostninger og er godt til at sammenligne lån på tværs.

Realkreditlån (kreditforeningslån) gennem banken

Kreditforeningslånet – realkreditlånet – er de op til 80% af finansieringen, som ydes via et realkreditinstitut (eks. Realkredit Danmark, Totalkredit, Nordea Kredit, Jyske Realkredit). Man kunne tro, at det er ligegyldigt for bankvalget, da realkreditrenterne jo fastsættes på obligationsmarkedet. Men banken du vælger har indflydelse på, hvilket realkreditinstitut (og hvilken pris) du ender med! Grunden er, at hver bank samarbejder med én eller få realkreditudbydere, og bidragssatserne (de løbende gebyrer på dit lån) varierer herimellem.

Bidragssatsen er et procentvist tillæg, du betaler af restgælden for at have lånet – og det kan variere alt efter institut, låntype og belåningsgrad. Et eksempel: Hvis I optager et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag og belåner 80% af boligen, så fandt Bolius (Boligejernes Videncenter) i 2024, at Jyske Realkredit havde den laveste bidragssats på ca. 0,61%, mens Totalkredit lå højst på ca. 0,74% for den øverste del. Forskellen lyder lille, men på en million kroner i lån er 0,13% forskel = 1.300 kr. hvert år. Over lånets løbetid bliver det mange tusinde kroner.

Men historien slutter ikke dér: Totalkredit (som anvendes af mange lokale banker, fx Arbejdernes Landsbank, Spar Nord, Sparekassen Danmark m.fl.) har nemlig et unikt rabatsystem kaldet KundeKroner, hvor de hvert kvartal betaler en del af bidraget tilbage til kunderne. Ifølge Bolius’ eksempel bringer KundeKroner effektivt Totalkredits sats ned til ca. 0,54%, hvilket faktisk gør det billigst i den situation. Moralen er: Man skal se både på den nominelle bidragssats og eventuelle rabatter. Nordea Kredit og Realkredit Danmark (Danske Bank) har ikke en sådan rabatordning, men kan i visse tilfælde have lavere udgangssatser for specifikke intervaler. Ingen af de fire store udbydere er suverænt billigst på alle lånetyper – det afhænger af om det er fast eller variabel rente, med/uden afdrag, belåningsgrad osv.

Hvad betyder det for jeres valg af bank? Jo, når I vælger bank, vælger I indirekte også hvilket realkreditinstitut I får:

• Store banker: Danske Bank = Realkredit Danmark; Nordea = Nordea Kredit; Jyske Bank = Jyske Realkredit.

• Mindre banker/sparekasser: De fleste samarbejder med Totalkredit/Nykredit (f.eks. Arbejdernes Landsbank, Sydbank, Spar Nord, Lån & Spar, mange lokale sparekasser). Nogle få bruger DLR Kredit for specielle segmenter (f.eks. andelsboliglån) eller andre partnere, men hovedreglen er ovenstående.

Hvis I allerede har et realkreditlån, kan I undersøge jeres bidragssats og sammenligne med andre. Her på Boliglån Guiden har vi oversigter over bidragssatser for de forskellige realkreditudbydere. I kan se, om jeres sats er høj, og om en anden bank (med andet institut) måske kunne give jer en lavere løbende betaling. Nogle gange kan det give mening at skifte bank og flytte realkreditlånet med over til en billigere bidragssats – især hvis I alligevel omlægger lånet eller skal optage nyt lån.

Husk: Realkreditinstitutterne ændrer også deres priser af og til. Totalkredit har eksempelvis sænket bidrag for visse kunder via KundeKroner, mens andre har hævet for risikogrupper. Det kan være svært at gennemskue, men banken skal kunne oplyse jeres aktuelle sats og hvad der skal til for at få den ned (fx nedbringe gæld under 60% af værdi giver ofte lavere sats).

I sidste ende skal den billigste bank for jer være en, der tilbyder jer konkurrencedygtige lån til boligen – både på boliglånsdelen (de 15%) og på realkreditdelen (80%). Det er her, de største penge er at spare.

Sådan sammenligner du banker – værktøjer og tips

Nu hvor vi har gennemgået de vigtigste prisfaktorer, kommer det praktiske: Hvordan finder du ud af, hvilken bank der er billigst for jer? Heldigvis behøver I ikke selv ringe rundt til 20 banker – der findes gode værktøjer og tjenester, som kan hjælpe:

• Findbank.dk (gratis): Den ene hedder Findbank.dk og er den “nye dreng i klassen” med god vind i sejlene. Sitet reklamerer med besparelser på op til 30%.

• Mybanker.dk (gratis): Mange kender nok Mybanker i forvejen, fordi de har været længe på markedet og fordi de ofte nævnes i medierne. Men de færreste ved, at de også har en gratis tjeneste til hjælp ifm. bankskifte. Du finder den her.

• Pengepriser.dk: Dette er en officiel prisportal lavet i samarbejde mellem bankerne (Finans Danmark) og tidligere Forbrugerrådet. Her kan I sammenligne priser på specifikke produkter hos alle danske pengeinstitutter. I kan fx vælge “Boliglån” eller “Lønkonto” og indtaste nogle kriterier, og så se en tabel med alle bankers rentesatser og gebyrer. Pengepriser.dk lader jer også sammenligne en “kurv” af produkter for en hel husstand, hvilket kan være smart – dog kan det være lidt omfattende at bruge. Det er et godt sted at få konkrete tal fra alle banker på en gang. (Bemærk, at Forbrugerrådet Tænk ikke længere er en del af Pengepriser.dk-samarbejdet, da de mente portalen ikke var brugervenlig nok. Men dataene er der).

• Mybanker.dk: Mybanker er en gratis tjeneste, hvor I med én ansøgning kan indhente tilbud fra flere banker, eller blot lave sammenligninger. Mange kender Mybanker for deres “skift bank” service, hvor man udfylder sin økonomi og ønsker, og så vender typisk 2-3 banker tilbage med tilbud. Mybanker har også oversigter over f.eks. bedste indlånsrenter, billigste billån osv. De opdaterer løbende bidragssatser og andre nøgletal. Det smarte ved at få tilbud er, at I får ÅOP og konkrete beregninger baseret på jeres tal – så kan I meget nemmere sammenligne, end hvis I selv skulle stykke det sammen. Boliglån Guiden samarbejder også med lignende tjenester; målet er at gøre det nemt for jer at få et godt grundlag at vælge bank udfra.

• Boliglån Guiden: Her på Boliglån Guiden bestræber vi os på at give dig overblikket over lån og banker. Ud over guides som denne, hvor du lærer om hvad du skal kigge efter, har vi også beregnere og artikler om fx “Kreditforeningslån fra A til Z”, “Bidragssatser fra A-Z” og konkrete gennemgange af banktilbud. Vores formål er at gøre det nemt for dig at finde de bedste og billigste lån – hvad enten det er boliglån, forbrugslån eller noget tredje. Boliglån Guiden kan ikke vælge banken for dig, men vi kan klæde dig på med viden og hjælpe dig med at sammenligne dine muligheder side om side. Ofte er hemmeligheden at lade bankerne konkurrere om dig som kunde – og det kan vi facilitere ved at pege dig i retning af de rette sammenligningstjenester (f.eks. Findbank, Mybanker, Lendme m.fl.). Jo mere du lader banker vide, at du undersøger markedet, jo skarpere vil de være på prisen for at få dig ind.

• Forbrugerrådet Tænk og andre tests: Det kan også betale sig at læse uvildige tests. Tænk Penge (Forbrugerrådets magasin) laver jævnligt test af f.eks. “bedste bank for en familie”, “bedste opsparingskonto” osv. De kåringer kan give fingerpeg – f.eks. vandt Sydbank som nævnt test af billigste boliglån, Santander er blevet kåret til bedste opsparingsbank, og Lån & Spar Bank har tidligere fået ros for gode vilkår til fagforeningsmedlemmer. Brug disse info som inspiration, men husk at jeres egen situation er unik. Tjek også gerne kundeanmeldelser og tilfredshedsundersøgelser (Mybanker laver en årlig “Bedste Bank” måling af kundetilfredshed – i 2024 lå Lån & Spar, Vestjysk Bank, Nykredit og AL Bank i top på antal kunder der vil anbefale dem). En høj kundetilfredshed kan indikere, at banken generelt behandler kunderne fair – hvilket ofte inkluderer rimelige priser.

• Bankernes egne prisark: Endelig kan I gå direkte til kilden. Alle banker skal offentliggøre deres prisblade og rentesatser. I kan finde dem på bankens hjemmeside (ofte under “Priser” eller “Vilkar”). Det kan være lidt tørt stof, men hvis I vil tjekke en specifik ting (fx “hvad koster et ekstra Visa-kort i Bank X” eller “hvad er renten på en kassekredit i Bank Y”), så står det der. Nogle banker har også prisberegnere, hvor I kan indtaste jeres behov og få en samlet pris.

Når I har samlet informationerne, så sammenlign på tværs. Lav evt. en lille tabel for jer selv med 2-3 banker, I finder attraktive. Husk at medregne hele pakken: Hvis Bank A f.eks. tilbyder boliglån 0,2% billigere end Bank B, men Bank B giver jer 2% højere indlånsrente og ingen gebyrer (hvor A har gebyrer), så kan B måske alligevel være billigst samlet set. Det afhænger af jeres tal. Boliglån Guiden anbefaler at indhente mindst to konkrete tilbud fra banker, når I overvejer at skifte – så har I noget håndfast at forhandle ud fra.

Man kan ofte forhandle om både renter og gebyrer, især hvis I er en attraktiv kunde (stabil indkomst, fornuftig økonomi). Vær ikke bange for at bede om et møde og sige: “Vi overvejer at flytte alt til jer, hvad kan I tilbyde os?” Og husk at et bankskifte faktisk er blevet relativt enkelt – din nye bank hjælper typisk med alt det praktiske med at flytte betalingsservice aftaler m.m.

Eksempler: Hvilken bank er billigst for forskellige familier?

For at gøre det mere håndgribeligt, lad os se på nogle konkrete husholdninger og diskutere, hvilken type bank der kunne være billig for dem. Måske kan I se jer selv i en af beskrivelserne. (Eksemplerne er fiktive, men priserne tager udgangspunkt i virkelige satser vi har gennemgået).

Unge førstegangskøbere – “Malene og Kasper på boligjagt”

Malene og Kasper er i slutningen af 20’erne. De bor til leje nu, men har sparet lidt op og drømmer om at købe deres første ejerlejlighed i Aalborg. De har ca. 100.000 kr i opsparing og kigger på en lejlighed til 2 mio. kr. Som førstegangskøbere har de brug for maks finansiering: 5% egen udbetaling (100.000 kr.) og resten finansieres via 80% realkredit (~1,6 mio) + 15% banklån (~300.000 kr.). De går meget op i at holde udgifterne nede, da budgettet er stramt på SU og første job.

Hvad skal de kigge efter? For Malene og Kasper er boliglånet i banken (de ~300.000 kr.) en af de vigtigste faktorer. De vil gå efter en bank med lav rente og ÅOP på netop “boligkøbs-lån”. Her kunne de f.eks. kigge mod Sydbank, som vi ved excellerer på lån til førstegangskøbere med ÅOP ~4-4,5%. Nordea kunne også være en kandidat, da de var næstbilligst i test – Nordea har faktisk et koncept “Forstadspakken” målrettet unge boligkøbere med lavere satser. Malene og Kasper bruger Boliglån Guiden til at læse om boliglån for unge og finder ud af, at Lån & Spar Bank (hvor Malene kan blive kunde via sin fagforening) tilbyder 5% i rente på hendes lønkonto op til 50.000 kr.. Det tiltaler dem, da de så kan få lidt ekstra ud af opsparingen mens de venter på det rigtige køb. Samtidig har Lån & Spar et ry for favorable lån til medlemmer. De indhenter dog også tilbud fra Sydbank og Arbejdernes Landsbank via Boliglån Guiden’s samarbejdspartner, så de kan sammenligne tre muligheder.

Hvad ender de med? Efter møder vælger de Sydbank som deres nye bank. Sydbank tilbød en samlet løsning: boliglån (15%) til en rente lidt under 4% variabel, hvilket gav en ÅOP omkring 4,3% – bedre end de andre. Realkreditlånet bliver formidlet gennem Totalkredit, hvilket Sydbank bruger, og her nyder de godt af Totalkredits KundeKroner rabat, som holder bidragssatsen nede på et konkurrencedygtigt niveau (faktisk under hvad Nordea kunne tilbyde på deres egen realkredit). Sydbank gav også Malene og Kasper gratis Visa/Dankort og Mastercard Debit samt lovede ikke at opkræve noget konto-gebyr (Sydbank har “Ung” program uden kvartalsgebyr for deres aldersgruppe). Opsparingen placerer de i første omgang i et mix: 50.000 kr beholder de på en Lån & Spar lønkonto (Malene opretter en konto dér via sin fagforening for at få 5% afkast – smart hack!), mens resten står på Sydbanks opsparingskonto til 1% i rente. Det lyder måske spredt, men de er digitale indfødte og har intet problem med at have to banker, når det nu sparer dem penge. Boliglån Guiden hjalp dem med at gennemskue tallene, så de følte sig sikre i deres valg.

Resultat: De unge købere fik den ønskede lejlighed, og ved at vælge en bank med billig finansiering sparer de måske et par hundrede kroner hver måned i renteudgift på banklånet ift. hvis de var gået i en dyrere bank. Deres første år i ejerbolig bliver lidt lettere økonomisk, og de ved, at når renten engang skal forhandles, står de godt – de har allerede valgt en af de billigste banker på lånesiden.

Børnefamilie med hus og lån – “Familien Jensen i parcelhus”

Mette og Søren Jensen er midt i 40’erne, med to børn. De bor i et parcelhus i Odense-forstaden, som de købte for 10 år siden. De har et realkreditlån på ca. 1,5 mio. kr. tilbage (oprindeligt 80% af købsprisen) og derudover en billån på 100.000 kr. fra finansieringen af familiens bil. Deres lønkonti er i Danske Bank, hvor de også har alle aftaler – det har bare altid ligget der siden studietiden. De betaler pt. ca. 1.200 kr. i kvartalet i diverse konto- og kortgebyrer for hele familien (Danske Bank har dem på en “Danske Basis” aftale, så de betaler for Visa-kort til de voksne og gebyr for børnenes konti), og deres realkredit er ved Realkredit Danmark (Danske Banks eget institut). Renten på realkreditlånet er ok (de har 1,5% obligationslån fra 2020, så kuponrenten er lav), men bidragssatsen er høj: 1,0% af restgælden, da deres belåningsgrad stadig er ~75%. De er begyndt at undre sig over, om de kan gøre det billigere – især fordi naboen praler med at have “fået penge tilbage via kundekroner” hos sin bank.

Hvad skal de kigge efter? For familien Jensen er der to oplagte sparekandidater: gebyrerne på dagligøkonomien og bidragssatsen på realkreditlånet. Først regner de på gebyrerne: 1.200 kr/kvartal er 4.800 kr om året – det er alligevel en god ferie med børnene, tænker de. De undersøger alternativer hvor de kan være “helkunder” uden at betale sådanne gebyrer. Arbejdernes Landsbank springer i øjnene, da den flere år er kåret til danskernes favoritbank og bekendte siger, at AL Bank stort set ikke har standardgebyrer for almindelige kunder. Også Sparekassen Kronjylland og Spar Nord har de hørt godt om. De bruger Boliglån Guiden til at læse om skifte bank og beslutter sig for at indhente tilbud specifikt rettet mod deres realkredit. De ved, at AL Bank og Spar Nord bruger Totalkredit som realkreditpartner – og Totalkredit’s KundeKroner lyder tillokkende, fordi det kunne sænke deres bidrag. De tager også et møde med Jyske Bank, da Jyske Realkredit havde laveste bidragssats (0,61%) i intervallet 60-80% og Jyske Bank lokalt gerne vil give dem et tilbud.

Hvad sker der? Efter at have fået tre tilbud (AL Bank, Spar Nord, Jyske Bank) går de tilbage til Danske Bank for at høre, om de vil matche. Imens har de set tallene: Hvis de flytter til fx AL Bank/Totalkredit, vil deres bidrag falde markant. Totalkredit oplyser dem en sats på 0,74%, men med KundeKroner svarer det til ~0,60% – i praksis en halvering af hvad de betaler nu (1,0%). På 1,5 mio. kr. lån er forskellen ~0,40%-point = 6.000 kr sparet om året bare dér! Samtidig lover både AL Bank og Spar Nord, at de som nye kunder slipper for alle de smågebyrer: Visa/Dankort gratis, ingen kontoafgift, gratis børneopsparing konti til ungerne osv. Jyske Bank’s tilbud er lignende (de har faktisk 0 kr i gebyr for helkunder og lav bidrag, men Jyske kræver måske at de også flytter deres pensionsopsparing for at få topfordele – det overvejer de).

I Danske Bank er deres rådgiver ikke super fleksibel – hun kan tilbyde at flytte dem til Danske Hverdag+ programmet for at fjerne nogle gebyrer, men bidragssatsen kan hun ikke gøre noget ved; RD’s satser er faste. Familien Jensen vælger derfor at skifte til Arbejdernes Landsbank/Totalkredit. AL Bank gav dem det bedste helhedstilbud: Udover billigere lån, tilbød de at overtager bilånet til en noget lavere rente (5% i stedet for 7% p.a.) og samlet set anslår de at spare over 10.000 kr. det første år på det nye setup. Det inkluderer både de sparet gebyrer (~5.000 kr), lavere bidrag (~6.000 kr) og lidt lavere rente på billånet. Selv hvis man medregner evt. omkostninger ved at skifte realkredit (der var lidt tinglysning og gebyr, men Totalkredit havde en kampagne med rabat til nye kunder), så er besparelsen tydelig inden for få år.

Resultat: Børnefamilien får mere luft i økonomien. De 800-900 kr sparet om måneden bruger de på at øge afdragene på billånet, så det bliver hurtigere væk. Samtidig er de glade for at være i en bank med lokal filial og god kundeservice – de mærker hvorfor AL Bank scorer højt i kundetilfredshed. Historien viser, at loyalitet over for den samme bank i 15 år kan koste penge; Familien Jensen skulle måske have skiftet før. Men bedre sent end aldrig – med hjælp fra Boliglån Guiden og lidt benarbejde fandt de en bank, der forstår deres behov og ikke mindst sparer dem penge.

Pensionistpar der downsizer – “Hans og Grete på vej til mindre bolig”

Hans og Grete er omkring 70 år gamle. De har for nylig solgt deres familie-villa, da børnene for længst er flyttet hjemmefra, og de vil have noget mindre og mere praktisk. De har fået 3 mio. kr. for huset, hvoraf de skylder 1 mio. kr. væk i restgæld – så der er 2 mio. kr. overskud, minus noget skat og omkostninger. De køber nu en mindre ejerlejlighed til 1,5 mio. kr. kontant (de beslutter at undgå nyt lån og betale kontant fra overskuddet). Efter købet har de stadig omkring 500.000 kr. tilbage i fri formue, som skal stå til deres alderdom, rejser og uforudsete udgifter.

Som pensionister går de op i tryghed og lave faste omkostninger. De har ikke noget boliglån længere, men nu har de i stedet en god sum kontanter, der gerne må yngle lidt. Deres bank gennem mange år har været Spar Nord, som de egentlig er glade for – filialen ligger lige om hjørnet, og de kender deres rådgiver. Men de har lagt mærke til, at pengene på kontoen stort set ingen renter får. Desuden opdagede Hans, at Spar Nord tager 200 kr. i årligt gebyr for Visa-kortet, medmindre man er Stjernekunde (loyalitetsprogram). De bruger ikke så meget fancy netbank, men de vil gerne undgå at betale for at have deres penge stående.

Hvad skal de kigge efter? Hans og Grete bør fokusere på to ting:

1. En bank med gode vilkår for seniorer og ingen dumme gebyrer. Mange banker har faktisk gratis “60+ konti” eller lignende, hvor man slipper for fx gebyr på papirkontoudtog eller andet. De bør spørge Spar Nord om sådan noget – men også sammenligne med fx Sparekassen Danmark eller Vestjysk Bank, som er kendt for at have mange seniorkunder og fornuftige gebyrforhold.

2. Få mere ud af opsparingen på 500.000 kr. At have en halv million stående til 0% rente er surt, når man kan få måske 2% et andet sted. Som pensionister vil de nok ikke binde dem i alt for lang tid, men 3-6 måneder binding kunne gå an for en del af pengene, hvis renten er højere.

Hans og Grete ser på Boliglån Guiden en artikel om “højeste indlånsrenter” og finder at Lunar Bank tilbyder hele 2,75% hvis man binder i 6 måneder, og 1,5% uden binding. Facit Bank (en nyere digital bank) giver 2,10% uden binding. Det frister. Dog er ingen af disse traditionelle banker med filial, hvilket de egentlig gerne vil beholde for tryghedens skyld. Løsningen for dem kunne være at kombinere: Beholde en lokal bank for dagligdag, men åbne en separat opsparingskonto i en højrentebank til deres formue.

De taler med deres nuværende bankrådgiver i Spar Nord og spørger, om de kan få en bedre rente eller rabat som trofaste kunder. Rådgiveren kan desværre kun tilbyde ~0,5% på en senioropsparingskonto – hvilket er langt fra de 2%+ de har hørt om. Det får dem til at handle.

Hvad gør de? De beslutter at flytte 400.000 kr. over på en opsparingskonto hos Santander Consumer Bank, som pt. giver 1,9% i variabel rente (og de kan hæve med 30 dages varsel). De resterende 100.000 kr. lader de stå i deres lokale bank til løbende forbrug – det beløb kan de også sprede ud på deres to NemKontoer (hans og hendes) for at få eventuel lidt rente dér, hvis banken giver noget for de første 50k (nogle banker gør). De kigger også på at skifte selve hovedbanken til fx Vestjysk Bank, da denne bank ifølge Mybankers undersøgelse er blandt dem med højest andel tilfredse kunder. Vestjysk har et koncept om “gebyrfri hverdag” – dvs. ingen gebyr for netbank, dankort osv, hvis man er helkunde. Det tiltaler dem. Samtidig bruger Vestjysk Bank også Totalkredit for lån, og selvom Hans og Grete ikke skal låne nu, er det rart at vide at hvis de nogensinde skulle optage et lån (fx et lån i friværdien til renovering senere), så er bidragssatsen for Totalkredit ret fornuftig og kan give rabat via KundeKroner.

Efter at have talt med både Spar Nord og Vestjysk, ender de med at skifte til Vestjysk Bank for deres daglige økonomi. Vestjysk tilbød at betale eventuelle omkostninger ved flytning af deres depot og pensioner som incitament. Desuden har Vestjysk en ordning, hvor pensionister får gratis kvartalsvise kontoudtog med posten (det lyder gammeldags, men Hans kan godt lide at få det på papir).

Resultat: Pensionistparret har nu det bedste fra to verdener – en lokal bank hvor de føler sig trygge, som ikke opkræver dem unødige gebyrer, og en online opsparingskonto hvor deres 400.000 kr. yngler med næsten 2% i rente. Faktisk tjener de ~7.600 kr. om året i rente på de 400k (før skat godt nok) hos Santander, mod hvad der ville have været nær nul før. Det betaler let deres årlige ferie. Skulle de få brug for flere penge hurtigt, kan de altid overføre fra Santander tilbage til hovedbanken med lidt varsel. De føler sig godt rådgivet – både af deres nye bank og af de informationer, de fandt via Boliglån Guiden og Forbrugerrådet Tænk. Hans bemærker smilende, at det “føles godt at få banken til at betale os, i stedet for at det altid er omvendt”. Grete er bare glad for, at de ikke længere skal spekulere på gebyrer og kan nyde tilværelsen.

FAQ