et par til møde i banken. Bankrådgiveren er ved at forklare en af bankens produkter til parret, der lytter interesseret

Hvad er en bank? Og hvad er formålet med banker?

Har du nogensinde tænkt over, hvad din bank egentlig gør med dine penge – og om du får det optimale ud af at være kunde i netop din bank? Måske har du haft den samme bank, siden du fik din første konto som ung, uden at overveje om betingelserne stadig passer til dine behov. Mange af os betragter banken som en selvfølgelig del af hverdagen: lønnen går ind på kontoen, regninger betales via netbank, og måske har vi optaget et lån med en bestemt lånerente. Men hvad er formålet med banker helt grundlæggende, hvilken rolle spiller de i samfundet – og hvornår kan det give mening at overveje et bankskifte? I denne guide dykker vi ned i, hvad en bank er, hvordan banksektoren fungerer i Danmark, hvilke ydelser banker tilbyder, og hvordan du som forbruger kan drage fordel af at kende din bank – eller skifte til en ny, hvis det er det rigtige for dig.

Hvad er en bank? – Definition og formål

En bank (også kaldet et pengeinstitut) er en finansiel virksomhed, der primært har til formål at modtage indlån fra kunder og yde udlån af penge. Med andre ord fungerer banken som mellemled mellem dem, der har overskud af penge (opsparere), og dem der har brug for penge (låntagere). Når du sætter dine penge ind i banken, opbevarer banken dem sikkert for dig og betaler ofte en lille indlånsrente. Samtidig låner banken penge ud til andre kunder i form af fx forbrugslån, billån eller boliglån, og de lån bliver opkrævet en lånerente, der typisk er højere end indlånsrenten. Forskellen mellem de renter (kaldet rentemarginen) er en af måderne, banker tjener penge på. På den måde kanaliserer banken kapital rundt i økonomien – fra dem der sparer op, til dem der investerer eller har brug for lån – hvilket hjælper med at skabe vækst og aktivitet.

Banker har altså et vigtigt formål i samfundet: De sørger for, at dine penge er sikre og tilgængelige (du kan hæve og betale, når du vil), de tilbyder finansiering, så både private og virksomheder kan realisere større køb eller investeringer, og de sørger for et effektivt betalingssystem. Uden banker ville det være svært at købe en bolig uden at have hele beløbet kontant, og det ville være risikabelt at gemme sine sparepenge derhjemme under madrassen. Banker skaber tillid i økonomien ved at garantere, at du altid kan få dine indlån udbetalt (inden for visse grænser) og ved at vurdere, hvem der kan låne penge forsvarligt. Som en ekstra sikkerhed er indlån i banker i Danmark dækket af indskydergarantien (Garantiformuen) op til 100.000 euro (ca. 745.000 kr.) per kunde, hvis banken skulle gå konkurs – så du kan trygt have dine penge stående i banken.

Banker i et større perspektiv: Makroøkonomi og mikroøkonomi

Det er oplagt at se på banker fra to perspektiver: det makroøkonomiske (samfundsøkonomiske) og det mikroøkonomiske (individuelle/virksomhedsmæssige).

Makroøkonomisk rolle: På samfundsniveau er banker en hjørnesten i økonomien. De er med til at styre kreditskabelsen – dvs. hvor mange penge der er i omløb – ved at låne penge ud. Når banker yder kredit, skabes der nye indlån i systemet, hvilket øger pengemængden. Centralbanken (i Danmark Nationalbanken) påvirker bankernes muligheder for udlån ved at fastsætte rentepolitikken (nationalbankens styringsrente). Hvis renten sættes op, bliver det dyrere at låne, og bankerne vil typisk hæve deres udlånsrenter, hvilket kan dæmpe lånelysten hos både familier og virksomheder. Omvendt, lave renter gør det billigere at låne og kan sætte skub i økonomien. Bankerne fungerer dermed som bindeled i pengepolitikken: Nationalbanken fører politikken, men det er bankerne, der via deres lånerenter og kreditvurderinger sørger for, at politikken slår igennem til os forbrugere og erhvervsliv.

Derudover er solide banker afgørende for finansiel stabilitet. En bankkrise kan have voldsomme konsekvenser for samfundsøkonomien – det så man fx under finanskrisen i 2008, hvor problemer i banksektoren spredte sig til hele økonomien. Derfor er banker underlagt strenge krav fra myndigheder som Finanstilsynet og Nationalbanken. Store banker, der er systemisk vigtige (kaldet SIFI’er – Systemically Important Financial Institutions), skal have ekstra kapitalbuffere og robust risikostyring, så de kan modstå økonomiske chok. Kort sagt: På makroniveau skal bankerne sørge for at olien (penge) flyder gnidningsfrit i samfundets maskineri, uden at motoren brænder sammen.

Mikroøkonomisk rolle: Fra dit og min synspunkt – altså individets eller familiens økonomi – er banken den daglige finansielle partner. Banken opretter din lønkonto (ofte din NemKonto, som det offentlige bruger til udbetalinger), hvor din indtægt går ind og dine regninger trækkes via Betalingsservice eller MobilePay. Banken udsteder betalingskort (fx Dankort, VISA/Dankort) så du kan handle i butikker og online. Gennem netbank og mobilbank kan du nemt overføre penge, tjekke saldo, betale regninger og generelt holde styr på økonomien døgnet rundt. Faktisk benytter langt de fleste danskere netbank i dag – vi er blandt de mest digitaliserede bankkunder i verden, og det er efterhånden normen at klare alt fra kontooverblik til låneansøgninger online. Samtidig er banken stedet, du går hen, hvis du får brug for rådgivning: det kan være boliglån, opsparing, pension, investering eller hvis du kommer i økonomiske problemer. God kundeservice og kompetent rådgivning fra banken kan hjælpe dig med at træffe vigtige økonomiske beslutninger, fx “Skal jeg købe ejerbolig nu eller vente?” eller “Hvordan får jeg luft i budgettet?”. I det lys er banken som en økonomisk rådgiver og partner i din privatøkonomi.

For virksomheder – selv små iværksættere – er bankens mikroøkonomiske rolle lige så essentiel. Virksomheder har brug for erhvervskonti, finansiering af drift og investeringer, rådgivning om cash flow, valutaveksling ved eksport/import osv. Ofte er et godt bankforhold afgørende for, at en virksomhed kan vækste: hvis banken tror på forretningsplanen, vil den stille kredit til rådighed til fx at købe nye maskiner eller ansætte flere medarbejdere. Fra mikro-perspektivet handler bankens rolle altså om at tilbyde de finansielle produkter og den service, som gør det lettere for os alle at håndtere økonomien i hverdagen og realisere vores planer.

Banksektoren i Danmark: Struktur, ejerforhold og antal banker

Banksektoren i Danmark har gennemgået en stor udvikling over de seneste årtier. Antallet af banker i Danmark er faldet markant, især siden 1990’erne. Tilbage i 1991 fandtes der hele 219 pengeinstitutter i landet – alt fra store landsdækkende banker til små lokale sparekasser. I 2023 var dette tal faldet til blot 54 banker. Det betyder, at markedet er blevet mere konsolideret, hvor færre (men større) banker fylder mere. Årsagerne til denne udvikling er bl.a. bankfusioner (mange mindre banker er slået sammen eller opkøbt af større), øget digitalisering og generel effektivisering i sektoren. Teknologien har gjort det dyrt at drive bank – der skal investeres i IT-systemer, sikkerhed, mobile platforme osv. – hvilket små banker kan have svært ved at løfte alene. Samtidig stiller kunderne større krav til produkter og netløsninger, og reguleringen er skærpet efter finanskrisen. Resultatet er, at nogle mindre banker har valgt at fusionere for at stå stærkere, mens andre simpelthen er lukket.

Struktur og ejerforhold: Blandt de ~54 tilbageværende banker finder man en håndfuld store banker, som de fleste kender: eksempelvis Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank. Disse har ofte national (eller endda international) rækkevidde og har en stor markedsandel. Mange af de store er aktieselskaber ejet af aktionærer (og nogle er børsnoterede). Fx er Danske Bank og Jyske Bank børsnoterede selskaber med spredt ejerskab, mens Nykredit er et interessant miks, da den ejes af en forening af kunder og en række investor-aktionærer. Udover de store findes en række mellemstore og mindre banker samt sparekasser og andelskasser. Nogle af disse er regionalt fokuserede, som fx Spar Nord (Nordjylland oprindeligt) eller Sparekassen Kronjylland (Østjylland), men er vokset ud over deres lokalområde. Sparekasser har traditionelt en fondsstruktur, hvor en erhvervsdrivende fond eller garantkapitalindskydere ejer dem, og overskud bruges til lokalsamfund eller konsolidering snarere end udbetaling til aktionærer. Andelskasser er medlemsbaserede og ejet af kunderne selv som andelshavere – et eksempel er Merkur Andelskasse, der fokuserer på etisk bankvirksomhed. Der findes også danske filialer af udenlandske banker, f.eks. Nordea (som er en nordisk bank med finsk hovedsæde, men stor dansk afdeling) eller nicheaktører som Santander Consumer Bank (spansk ejet, fokuseret på billån m.m.). Denne mangfoldighed betyder, at der både er konkurrence og forskellige profiler i markedet – nogle banker profilerer sig på lave priser, andre på bedre personlig rådgivning eller specifikke produktnicher.

Antal ansatte og sektorens størrelse: Med færre banker følger også færre bankansatte. I 1991 var der omkring 51.000 ansatte i danske banker; i 2023 var tallet faldet til knap 36.000. Bankerne har altså færre medarbejdere end tidligere, bl.a. fordi digitale løsninger har overtaget meget manuelt arbejde, og fordi filialnettet er slanket (mere om det nedenfor). Udover banker har Danmark også en særskilt realkreditsektor (til boliglån), som i 2023 talte 6 realkreditinstitutter med ca. 3.500 ansatte – dem vender vi tilbage til senere. Samlet set bidrager finanssektoren betydeligt til økonomien, både målt i arbejdspladser og i skattebetalinger, overskud mv. (bl.a. betalte bankerne selskabsskatter og lønsumsafgifter for milliarder af kroner, hvilket Finans Danmark jævnligt opgør som sektorens bidrag til samfundet).

Fysiske bankfilialer vs. digital bank: Fra lokale kasser til mobil-apps

Forestil dig en typisk bankfilial i 1980’erne: Du møder op i åbningstiden, trækker et nummer, taler med en kasserer for at hæve penge eller betale en regning, og måske holder bankrådgiveren til i et kontor bagerst i filialen. Sådan så bankhverdag ud for nogle årtier siden. I dag er billedet et helt andet. Antallet af fysiske bankfilialer er styrtdykket i takt med digitaliseringen. Hvor der tidligere lå en bankfilial på hvert hjørne i større byer og selv mindre byer havde en lokal sparekasse, er mange af disse filialer lukket eller sammenlagt. Der er ingen officiel offentlig statistik lige her, men udviklingen taler sit tydelige sprog: størstedelen af bankforretninger foregår nu online. Ifølge Danmarks Statistik og Finans Danmark benytter over 90% af danske bankkunder netbank eller mobilbank regelmæssigt, og kontanter bruges stadig sjældnere. Derfor har bankerne tilpasset sig: Ressourcer flyttes fra skranker til skærme.

Flere banker har lanceret avancerede mobil-apps, hvor du kan ordne næsten alt: overføre penge med et swipe, spærre dit kort, ansøge om lån, investere i aktier, chatte med kundeservice osv. Netbanken er åben 24/7, hvilket er en enorm bekvemmelighed for os kunder – vi er ikke længere afhængige af at skulle nå banken inden kl. 16. Samtidig betyder digitaliseringen, at kundeservice også har ændret karakter: Hvor du før gik ned i filialen for at spørge om noget, foregår meget rådgivning nu via telefon, e-mail eller videomøder. Mange banker har centrale call-centre eller chatbots til simple spørgsmål, og de mere komplekse sager tages over videoopkald med en rådgiver, hvis ikke man mødes personligt efter aftale.

Der er dog stadig situationer, hvor en fysisk bankfilial er relevant. Nogle kunder – især ældre eller de, der værdsætter personlig betjening – sætter pris på at kunne kigge forbi og få en snak ansigt til ansigt. Og ved større beslutninger som boligkøb kan det også være betryggende at mødes med sin bankrådgiver fysisk. Derfor har de fleste større banker stadig et filialnet, omend et reduceret et. Flere banker er gået fra at have mange små filialer til færre, men større rådgivningscentre. Adgang til kontanter er også en faktor: selvom Danmark er på vej mod det kontantløse samfund, har især ældre borgere og nogle erhverv stadig brug for at hæve eller deponere kontanter. Bankerne har etableret samarbejde om hæveautomater (fx fælles kontantautomater) og pengeautomater i supermarkeder, så behovet kan dækkes, selv hvor der ikke er en traditionel bankfilial.

Kort sagt: I dag foregår langt det meste bankvirksomhed digitalt. Det giver os kunder en nemmere hverdag med banken lige i lommen (på mobilen) og har sparet sektoren for omkostninger – men det har også gjort den personlige relation til bankrådgiveren mindre i det daglige. Det stiller så til gengæld krav om, at bankerne yder god digital kundeservice og gør netbankerne brugervenlige. Heldigvis er konkurrencen her hård: Hvis en bank halter digitalt, risikerer den at miste kunder til konkurrenter med smartere løsninger. Som forbruger er det værd at overveje: Får du den digitale oplevelse og tilgængelighed, du ønsker hos din nuværende bank? Hvis ikke, kunne det være en grund til at se sig om efter en anden bank med bedre netbank eller mobilbank.

Typer af bankydelser – fra dagligøkonomi til private banking

Banker tilbyder en lang række ydelser og produkter, som kan opdeles i forskellige kategorier. Her gennemgår vi de vigtigste typer bankydelser, du typisk vil støde på som privatkunde:

Daglig økonomi (transaktionskonti og betalinger): Dette dækker over din lønkonto, budgetkonto, opsparingskonto osv. samt alle de betalingsløsninger, der følger med. Banken sørger for, at du kan modtage din løn (NemKonto), betale regninger via Betalingsservice, lave overførsler og bruge kort. Hertil hører også debit- og kreditkort, netbankadgang og eventuelt en kassekredit tilknyttet kontoen. Nogle banker tilbyder også særlige forbrugsapps der giver overblik over dit budget, kategoriserer dine køb osv. Kundeservice i denne kategori handler om at hjælpe med fx at oprette faste overførsler, ændre kortlimits, bestille nyt kort, løse problemer med betalinger mv. Mange banker har introduceret kontaktløs betaling, mobile betalingsløsninger (MobilePay) og andre smarte features for at gøre hverdagen nem.
Lån og kreditter: En af kerneydelserne i en bank er at låne dig penge mod rente. Dette spænder fra forbrugslån (fx hvis du skal renovere køkkenet eller købe en dyrere vare), billån, boliglån og kassekreditter til mere specialiserede lån. For boliglån i Danmark er det som regel realkreditinstitutterne, der står for den største del (via realkreditlån), men din bank spiller stadig en rolle i at formidle lånet (mere om det i næste afsnit). Banken kan også tilbyde supplerende boliglån (et såkaldt boligkøbslån eller prioritetslån) typisk til det sidste finansieringsbehov ud over realkreditten.
Når du optager et lån, vil du aftale en rente – enten fast rente (den samme i hele løbetiden) eller variabel rente (der kan ændre sig med markedsrenten) – samt evt. et gebyr for oprettelse. Bankerne tjener som sagt penge på renten (lånerenten minus det, det koster dem at skaffe pengene). Det er værd at sammenligne ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) på lån, hvis du ser på forskellige banker, da ÅOP inkluderer både renter, stiftelsesprovision og løbende gebyrer, så du får det fulde billede af prisen. Ofte vil din egen bank give dig et godt tilbud, men det skader ikke at tjekke, om en anden bank måske har lavere omkostninger på fx et billån.
Opsparing og investering: Udover en almindelig opsparingskonto med rente (som i disse år er begyndt at give lidt afkast igen efter en periode med 0% i rente), tilbyder banker også hjælp til investering. Det kan være gennem investeringsforeninger, aktiedepoter, pensionsopsparing eller rådgivning om køb af obligationer og aktier. Mange banker har investeringsplatforme i netbanken, hvor du selv kan handle værdipapirer, mens andre tilbyder at forvalte dine investeringer for dig mod et honorar. Under opsparing hører også pensionsopsparing (selvom en del af pensionsmidlerne ofte håndteres af særskilte pensionsselskaber, så tilbyder banken typisk ratepension eller aldersopsparing konti, du kan indbetale til). Rådgivning om opsparing – fx “Hvordan får jeg mest ud af min børneopsparing?” – er en ydelse, der differentierer banker: nogle har dygtige rådgivere, der proaktivt hjælper dig med at planlægge økonomisk, mens andre måske forventer, at du selv tager initiativ.
Forsikring og andre finansielle produkter: Mange banker er i dag konglomerater eller allierede med forsikringsselskaber. Du vil ofte opleve, at din bank spørger, om du også har styr på forsikringer – måske har de en aftale med et bestemt forsikringsselskab eller deres eget datterselskab. Nogle store banker ejer fx realkreditselskaber og forsikringsselskaber under samme koncern (et eksempel: Nordea har Nordea Kredit til boliglån og samarbejder med Tryg om forsikringer). Som kunde kan det være rart at samle sine aftaler ét sted, og der kan være kombinationsfordele (fx rabat på forsikring hvis du er bankkunde). Omvendt kan det også være en fordel at shoppe rundt pr. produkt for at få de bedste vilkår.
Private Banking: Dette er en særlig ydelse rettet mod velhavende kunder eller kunder med meget kompleks økonomi. Private banking inkluderer typisk en mere personlig service, hvor du får tilknyttet en privatrådgiver eller formuerådgiver, der kun håndterer relativt få kunder og kan tilbyde skræddersyet rådgivning. Ydelserne kan omfatte formueforvaltning (banken investerer dine penge for dig efter en aftalt strategi), skatterådgivning, planlægning af generationsskifte, investeringsrådgivning i fx kunst eller ejendom, og generelt et højere serviceniveau. Ofte kræver banker, at man har en vis formue (fx over 2-3 mio. kr i investerbar formue eller et højt årligt indkomstniveau) for at blive private banking-kunde. Som private banking-kunde kan du forvente invitationer til eksklusive arrangementer, direkte telefonnummer til din rådgiver og hurtigere service. For almindelige bankkunder er dette måske ikke relevant, men det viser bredden af bankens ydelser: Lige fra en SU-studerende med Dankort til en millionær med et internationalt investment portfolio – banken kan favne dem alle med forskellige tilbud.
Ejendomsrådgivning og andre specialer: Nogle banker yder også mere specialiserede tjenester. For eksempel har flere banker tilknyttet en boligrådgivning eller samarbejde med ejendomsmæglere, så de kan hjælpe kunderne med boligkøb fra A til Z (fra finansiering til selve handlen). Mange banker tilbyder også valutaveksling, garantier (fx en bankgaranti ved køb af hus eller leje af bolig), letters of credit for virksomheder der handler internationalt, og så videre. Disse specialer er en del af bankens palet men bruges efter behov.

Som det fremgår, dækker banker altså mere end bare din lønkonto. Det er hele din økonomiske værktøjskasse og sikkerhedsnet. Når du overvejer valg af bank eller vurderer din nuværende, er det en god idé at kigge på alle de ydelser, du bruger: Er du tilfreds med gebyrerne på dine konti? Får du en okay rente på din opsparing? Er rådgivningen kompetent, når du spørger om noget? Har banken de lån og produkter, du får brug for i fremtiden (fx hvis du planlægger at købe hus om et par år)? Og hvis du har særlige præferencer – fx høj etik, lokale rødder eller lignende – opfylder banken så dem?

Banker og realkreditinstitutter – hvordan hænger de sammen?

I Danmark adskiller vi os fra mange andre lande ved at have et todelt system for boliglån: banker og realkreditinstitutter spiller hver sin rolle, men arbejder tæt sammen. Et realkreditinstitut er specialiseret i at yde lån mod pant i fast ejendom (altså typisk boliglån) og finansierer disse såkaldte kreditforeningslån ved at udstede realkreditobligationer på børsen. Dette system gør danske boliglån relativt billige og sikre, da investorer køber obligationerne, og låntagerne dermed får glæde af en stor, likvid kapitalmarkedskilde. Men hvor kommer banken ind i billedet?

Historisk set var realkreditinstitutterne og bankerne adskilt. Du gik til et realkreditselskab for at få boliglån, mens banken tog sig af alt andet. I dag er grænserne mere flydende, fordi mange realkreditinstitutter er ejet af eller integreret med banker, og du som kunde oplever det hele som én proces. Lad os tage nogle eksempler:

Danske Bank ejer Realkredit Danmark, som er et af de største realkreditinstitutter. Hvis du er kunde i Danske Bank og skal have et boliglån, vil banken formidle et Realkredit Danmark-lån til dig. For dig føles det som én samlet pakke (du taler måske kun med Danske Bank-rådgiveren), men teknisk set har du et lån hos Realkredit Danmark.
Nordea har Nordea Kredit som sit realkreditselskab, og Jyske Bank har Jyske Realkredit (tidligere kendt som BRFkredit, som Jyske Bank opkøbte). Tilsvarende gælder: er du kunde i Nordea eller Jyske og får et boliglån, kører det gennem deres respektive realkreditenheder.
Nykredit/Totalkredit er Danmarks største realkreditaktør. Nykredit er lidt unik, da koncernen både driver Nykredit Bank og realkreditvirksomhed. Nykredit har også Totalkredit, som er en alliance med en lang række lokale og mellemstore banker og sparekasser. Det vil sige, at hvis du fx er kunde i Arbejdernes Landsbank, Spar Nord, Sydbank eller mange andre lokale pengeinstitutter, så tilbyder de boliglån via Totalkredit-systemet. Din bankrådgiver kan således hjælpe dig med at ansøge om et Totalkredit-lån, selvom din bank ikke selv er et realkreditinstitut. Nykredit/Totalkredit får så pant i din bolig og udsteder obligationerne, mens din egen bank måske supplerer med et top-up lån eller bare håndterer kundekontakten. (I 2023 samarbejdede Totalkredit med over 50 forskellige pengeinstitutter om at udbyde boliglån – hvilket dækker stort set alle mindre banker i DK).
Der findes også DLR Kredit, som ejes af en gruppe banker og typisk yder lån til landbrug og erhvervsejendomme, samt fx Kommunekredit (for kommuner) og Danmarks Skibskredit (for skibsfinansiering), men disse er mere specielle. For almindelige boligejere er det primært Realkredit Danmark, Nordea Kredit, Jyske Realkredit eller Totalkredit (Nykredit) man møder – i alt som nævnt 6 realkreditinstitutter i Danmark.

Samarbejdet mellem bank og realkredit: Fra kundens synspunkt betyder denne struktur, at du ofte kan nøjes med at gå ét sted hen – din bank – for at få finansieret din bolig, selvom der bag kulissen er to kontrakter (en med banken og en med realkreditselskabet). Banken og realkreditselskabet koordinerer så tingene internt. Banken får typisk en provision for at formidle realkreditlånet, og realkreditselskabet får til gengæld adgang til bankens kunder. For dig er fordelen konkurrencedygtige renter (fordi realkreditobligationer har lav lånerente for boligejere) og at du kan få dækket fx op til 80% af boligens værdi via realkredit. Banken kan så eventuelt låne dig resten, hvis du ikke selv lægger en stor udbetaling (det kan være via et bankboliglån for de sidste 15%, mens mindst 5% skal komme som din egen udbetaling ifølge reglerne).

Nogle gange undrer folk sig: “Hvorfor kan jeg ikke bare låne hele beløbet i banken?” – Svaret er, at realkreditsystemet netop gør de første 80% billigere at låne, fordi risikoen for långiver er mindre (pant i huset) og fordi obligationerne spredes ud på mange investorer. Banken tager så højere rente på det supplerende lån, fordi det er mere risikabelt (hvis boligpriser falder, er det bankens del der ryger først). Bank og realkredit supplerer dermed hinanden. Når du betaler dit boliglån hver måned, trækkes betalingerne som regel fra din bankkonto samlet – bankens system sørger så for at fordele pengene til realkreditinstituttet (for obligationslånet) og til sig selv (hvis du har en bankdel).

Det er også værd at nævne, at kundeoplevelsen nogle gange kan være lidt fragmenteret: Du kan opleve at få brev fra både din bank og dit realkreditinstitut om forskellige ting – fx sender realkreditselskabet besked, når renten tilpastes eller når dit lån skal refinansieres, mens banken måske kontakter dig om dit budget eller opsparing. Men det er helt normalt; efterhånden er de fleste klar over at boliglån = realkredit + bank.

Bottom line: Bankerne og realkreditinstitutterne er to sider af samme sag, når det handler om boligfinansiering. De samarbejder tæt for at give dig som kunde en smidig oplevelse og lave lånerenter. Og som vi så før, er mange af dem også del af samme koncerner, så grænserne udviskes. For dig betyder det, at det vigtigste er at have en god dialog med din bankrådgiver om dit boliglån – så sørger han/hun for at bringe realkreditselskabet på banen på det rette tidspunkt.

Hvordan tjener banker penge? – Indtjening og overskud

Banker er ikke velgørende organisationer; de er virksomheder, der skal løbe rundt økonomisk og helst give overskud. Men hvordan tjener en bank egentlig sine penge? Det kan være lidt diffust, når man som kunde mest oplever gebyrer her og der og måske synes det hele er lidt skjult. Her får du et overblik:

Renter og rentemarginal: Den største indtægtskilde for de fleste banker er nettorenteindtægter – altså forskellen mellem de renter, banken får ind fra udlån, og de renter, den betaler på indlån. Hvis du fx har et lån med 5% i rente, og en anden kunde har 100.000 kr. stående til 1% i rente, så tjener banken 4% af de 100.000 kr. som rentemarginal (5% ind − 1% ud). I mange år efter finanskrisen var renten rekordlav (Nationalbankens rente var endda negativ i en periode), hvilket pressede bankernes rentemarginaler. Nogle banker begyndte at kræve negative indlånsrenter af privatkunder med store indeståender (typisk over 100.000 kr.), for at kompensere for de negative renter, de selv betalte for at placere penge. Fra omkring 2015 til 2021 var det ikke unormalt, at man som almindelig kunde fik 0% i rente på sin opsparing (eller -0,6% hvis man havde mange penge stående), mens udlånsrenterne på lån måske lå på 5-10%. Det gav stadig en rentemarginal. I 2022-2023 er renten steget igen, og bankerne har kunnet hæve udlånsrenterne relativt hurtigt, mens indlånsrenter til kunder typisk hæves mere forsigtigt. Det betyder, at mange banker faktisk har fået øget deres indtjening. Hvis du fx nu får 1% i rente på din opsparing, men betaler 7% for et lån, har banken 6 procentpoint som bruttoindtjening på de penge. Summen af rentemarginalen fra alle kunderne bliver til meget store beløb. I regnskaber vil du se poster som “Netto rente- og gebyrindtægter” der udgør en stor del af bankens omsætning.
Gebyrer og provisioner: Foruden renteindtægter tjener banker også penge på gebyrer. Gebyrer kan være mange ting: Årsgebyr for at have et VISA-kort, gebyr for at oprette et lån (stiftelsesprovision), kurtage når du handler aktier via banken, gebyr for at overføre penge til udlandet, etc. Nogle banker har også gebyr på at have et almindeligt konto-produkt (fx “kontogebyr” per kvartal), mens andre lokker med “gratis hverdag” (ingen gebyr på helt basale ting som netbank, dankort og konto). Det er værd at holde øje med gebyrerne, for de kan variere: Nogle banker er billigere for aktive investorer (lav kurtage), andre er billigere for lån (lavt oprettelsesgebyr) osv. Provisioner er en slags gebyr som banken tjener ved formidling – fx får banken provision fra et realkreditinstitut for at formidle dit lån, eller fra et forsikringsselskab hvis de sælger dig en forsikring via banken. Disse beløb betales ikke direkte af dig, men indirekte er de jo en del af forretningen. Kortgebyrer er også en indtægt: hver gang du bruger dit kort i udlandet, eller hvis du har et kreditkort med årsgebyr, tjener banken lidt.
Kursgevinst og investering: Banker har også egne midler, som de investerer. En bank har fx overskydende likviditet, som kan placeres i obligationer, aktier eller lignende (indenfor visse lovmæssige rammer). Hvis disse investeringer giver afkast, er det indtjening for banken. Tilsvarende har banker nogle gange valutagevinster, hvis de ligger inde med fremmed valuta og kurserne ændrer sig. Dog er det typisk en mindre del af indtægterne for almindelige banker, da de ikke spekulerer med indlånsmidlerne – en stor del skal stå meget sikkert (fx i Nationalbanken eller i statsobligationer) som likviditetsreserve. Men fx hvis renten falder markant, kan banken få kursgevinst på obligationer de ejer, og omvendt.
Andre tjenester: Nogle banker tilbyder fx ejendomsmægler-ydelser (Danske Bank ejer home, Nordea har samarbejde med homeowner etc.), og kan tjene penge derigennem. Bankerne har også datterselskaber inden for leasing, factoring (opkøb af fakturaer), og så selvfølgelig realkreditinstitutter for dem der ejer det – og disse bidrager til bundlinjen. Hvis banken er en del af en finanskoncern, kan koncernen tjene på tværs af forsikring, pension, bank mm.
Omkostninger: For at sætte indtjeningen i perspektiv, skal vi også nævne omkostningerne. Bankdrift koster penge – til medarbejdere, IT-systemer, bygninger, markedsføring, tab på udlån (hvis kunder ikke kan betale deres lån tilbage, må banken tage tab) osv. Så bankens overskud er = indtægter (renter+gebyrer+ andet) minus omkostninger. I gode tider med få tab på lån (dvs. lav arbejdsløshed, få konkurser) og med fornuftig vækst, kan bankerne præsentere fine overskud. I dårlige tider (fx en krise) stiger tabene på udlån, og så kan overskuddet krympe eller blive til underskud. Myndighederne kræver, at banker polstrer sig i gode tider – holder igen med udbytte og opbygger buffere – så de kan modstå de dårlige tider.
Eksempel på bankoverskud: Ifølge tal fra Finans Danmark havde de danske banker samlet set et overskud i 2022 på adskillige milliarder kroner efter skat (beløbet varierer fra bank til bank – de største banker tager naturligvis størstedelen). Disse overskud bliver typisk geninvesteret i banken, udbetalt til aktionærer som udbytte, eller lagt til side som ekstra kapital. Bankernes indtjening er med til at sikre, at de kan låne ud igen (de skal fx overholde kapitalkrav – en form for sikkerhedsmargin – som er en procentdel af deres risikovægtede aktiver, og det krav kan kun opfyldes ved at tjene penge og have egenkapital). Når du ser en bank reklamere med gode tilbud, skal du huske at de stadig skal tjene på dig i sidste ende – men måske gør de det på andre områder. En gratis lønkonto er måske tabsgivende for banken isoleret set, men de håber at tjene på at sælge dig et lån eller investeringsprodukt. Derfor kigger banker på os kunder ret holistisk og taler om “kundeøkonomi” – de samlet set indtægter og omkostninger en given kunde giver.

Som forbruger er det ikke nødvendigt at kende alle detaljer i bankens regnskab. Men det er smart at vide, hvor banken tjener på dig. Hvis du har en stor opsparing stående kontant, tjener banken faktisk på at låne dem ud andre steder – så måske skal du forhandle om en bedre rente eller investere dem selv. Hvis du betaler høje gebyrer for mange småting, kan du spørge din bank om en kundeaftale der reducerer gebyrerne (nogle banker tilbyder “fordelsprogrammer”, hvor visse gebyrer fjernes hvis du fx samlet set har lån/opsparing over en vis grænse hos dem). Og når renteniveauet i samfundet ændrer sig, kan det være en anledning til at justere din økonomi – fx er indlånsrenterne begyndt at stige, så få tjekket om du kan få noget for dine penge på kontoen nu, hvis det ikke allerede er sket automatisk.

Overvejer du at skifte bank? Sådan og derfor kan det give mening

Måske har alt det ovenstående fået dig til at tænke: “Gør min bank det godt nok – eller kunne jeg få bedre vilkår et andet sted?” Du er ikke alene om de overvejelser. Faktisk skifter omkring 4% af danskerne bank hvert år, og endnu flere overvejer at finde en billigere bank. Et bankskifte kan virke uoverskueligt, især hvis man har været kunde det samme sted i mange år, men sandheden er, at det er blevet væsentligt nemmere end tidligere.

Hvorfor skifte bank? Der kan være mange grunde til at undersøge nye græsgange i bankverdenen:

Bedre renter eller priser: En af de mest oplagte årsager er økonomi. Måske tilbyder en konkurrentbank en markant bedre rente på boliglån eller en højere indlånsrente på opsparing. Eller også har din nuværende bank indført nye gebyrer, du er træt af at betale. Selvom forskelle bankerne imellem kan synes små, kan de løbe op. For eksempel kan 0,5% lavere rente på et stort lån spare dig mange tusinde kroner årligt. Tjek gerne portalen Pengepriser.dk, hvor du kan sammenligne bankernes priser på en lang række produkter – det er et værktøj udarbejdet af myndighederne og bankerne i fællesskab. Husk at se på ÅOP for lån, som nævnt, for den bedste sammenligning.
Bedre kundeservice eller rådgivning: Penge er ikke alt – oplevelsen som kunde betyder også noget. Hvis du føler, at din bankrådgiver ikke forstår dine behov, eller at du blot er “et nummer i køen”, kan det være, at en mindre bank med mere personlig tilgang passer dig bedre. Nogle banker har rigtig gode ratings for kundetilfredshed og kundeservice, andre mindre gode. Måske ønsker du mere proaktiv rådgivning, eller bare at det er nemmere at komme i kontakt med banken.
Produkter og features: Det kan også handle om at din nuværende bank ikke tilbyder noget, du efterspørger. Det kunne være en avanceret netbank-feature, Apple Pay/Google Pay understøttelse, gode investeringsmuligheder i netbanken, eller noget så specifikt som at banken tilbyder et særligt kreditkort med rejsefordele. Hvis sådan noget vægter for dig, og en anden bank har det, kan det trække.
Livsforandringer: Nogle gange skifter man bank, fordi livet ændrer sig. Måske skal du købe hus et sted, hvor en lokal sparekasse kender området og kan give dig en bedre vurdering. Eller du flytter sammen med en partner og I vil have fællesøkonomi i én bank fremfor to forskellige. Eller du starter virksomhed og finder ud af, at din gamle bank ikke tilbyder den bedste løsning for erhvervskunder. I sådanne tilfælde giver det god mening at se sig om efter et bedre match.
Manglende tillid eller utilfredshed: Hvis tilliden ryger – fx pga. en konkret dårlig oplevelse, uenighed om gebyrer, eller måske et imageproblem (der er kunder, som har skiftet bank af principielle årsager, f.eks. efter sager om hvidvask i visse banker) – så kan et bankskifte komme på tale, selvom vilkårene økonomisk er de samme. Man skal trods alt kunne føle sig tryg ved sin bank.

Hvordan skifter man bank? Det praktiske ved bankskifte er blevet enklere. Danske banker og sparekasser har i fællesskab udviklet “e-engagementsskifte” (ofte kaldet eBankskifte), et digitalt system der gør det let at flytte sine bankforretninger. I praksis foregår det sådan:

Find en ny bank og opret konto: Først skal du have en bank at skifte til. Undersøg markedet, tal evt. med flere banker om, hvad de kan tilbyde dig. Når du har besluttet dig for en ny bank, kontakter du dem (ofte kan man oprette en konto online som udgangspunkt). Den nye bank hjælper dig så med resten af processen.
Giv samtykke til dataoverførsel: Via eBankskifte-systemet kan du give din nye bank lov til at indhente alle relevante oplysninger fra din gamle bank. Det betyder, at du slipper for selv at skulle finde alle kontoudtog, lån, betalingsaftaler osv. frem – den nye bank kan digitalt trække dine data (selvfølgelig kun med din godkendelse, da det er følsomme oplysninger). Dette gør det både nemt og sikkert at få overblikket over, hvad der skal flyttes.
Tilbud og aftaler: Med alle dine bankoplysninger i hænde kan den nye bank sammensætte et præcist tilbud til dig. De vil typisk præsentere, hvilke konti du får, hvilke renter/goder de kan tilbyde på lån og opsparing, eventuelle gebyrændringer, osv. Du kan forhandle og justere her. Hvis du vælger at sige “ja tak” og skifte, går processen videre – hvis du ombestemmer dig, kan du faktisk stoppe her, og så bliver de indhentede oplysninger slettet igen, uden at du har bundet dig til noget.
Flytning af engagementet: Når du har indgået aftale med den nye bank, sørger de for at flytte dine konti, betalinger osv. Den nye bank kan hjælpe med at flytte dine Betalingsservice-aftaler, give din arbejdsgiver og offentlige myndigheder besked om dit bankskifte, og oprette dine nye konti. Det vil sige, du skal ikke selv kontakte SKAT, Udbetaling Danmark eller din arbejdsgiver om nyt kontonummer – det klarer banken ifm. NemKonto-opdatering. Dine PBS/Betalingsservice-aftaler (abonnementer, forsikringer, etc. der trækkes automatisk) bliver også flyttet uden du skal genoprette dem manuelt. Dit betalingskort hos den gamle bank lukkes, og du får et nyt fra den nye bank.
Lån og opsparing: Har du lån, vil de typisk blive indfriet af den nye bank (som så evt. opretter nye lån hos sig selv i stedet, med de vilkår I har aftalt). Har du opsparing eller depot af værdipapirer, overføres midlerne til nye konti eller depoter. Her kan der være enkelte transaktionsgebyrer, fx gebyr for at flytte et værdipapirdepot, afhængigt af bankernes prisaftaler. Som udgangspunkt koster det ikke noget at skifte bank i sig selv – den nye bank tager ikke betaling for at oprette dig – men flytning af visse produkter kan udløse gebyrer hos den gamle bank. Disse gebyrer skal fremgå af din gamle banks prisblad, så tjek det. Det kunne eksempelvis være gebyr pr. værdipapir for at flytte dem til et nyt depot, eller indfrielsesgebyr på lån (nogle realkreditlån har kursskæring ved indfrielse som koster noget). Det er godt at have overblik over, så du ikke bliver overrasket. I mange tilfælde vil den besparelse eller fordel, du opnår ved at skifte, opveje den slags omkostninger, men det skal regnes med.
Tidsforløb: Et bankskifte kan tage alt fra et par dage til et par uger. Hvis du kun skal flytte en simpel lønkonto og et dankort, går det hurtigt – måske få bankdage. Hvis du derimod har flere lån, pensionsordninger, depoter mv., kan det tage lidt længere tid pga. koordinering af indfrielser og overførsler. EU-reglerne for bankskifte af basal betalingskonto foreskriver nogle maksimale frister (som bankerne i DK som regel overholder) – typisk skal det meste være klaret inden for 7-10 bankdage. Din nye bankrådgiver skal oplyse dig om, hvor lang tid det forventes at tage, og hvilke eventuelle gebyrer der kan komme i forbindelse med flytningen. Det står i Reglerne for basale betalingskonti, så det kan du holde dem op på. Ofte vil du have en periode, hvor begge dine banker er åbne samtidig, indtil alt er flyttet – men det er noget banken koordinerer.
Afslut hos gammel bank: Når alt er overflyttet, lukker du formelt dine engagementer i den gamle bank. Dette sker gerne automatisk, men tjek for en sikkerheds skyld at alle konti er lukkede og lån indfriet. Du kan bede om en afsluttende kontoudskrift fra den gamle bank, så du har dokumentation på, at alt er lukket ned pr. en given dato.

Hvad skal du selv gøre? Udover at vælge ny bank og give samtykke, er der få ting du selv skal huske ved et bankskifte: Sørg for at downloade eller gem gamle kontoudtog og årsoversigter fra din netbank (hvis du får brug for dem senere til regnskab eller skat). De forsvinder måske, når du mister adgangen til den gamle netbank. Oplys også nye kontonumre til eventuelle private, der sætter penge ind hos dig (hvis du fx har en ven der plejer at MobilePay’e til din konto, så husk at opdatere dem – MobilePay følger dog dit telefonnummer og er bundet op på CPR, så det skifter automatisk til ny konto, hvis du skifter NemKonto). Og endelig: vær opmærksom på, om den gamle bank kræver sine ting retur – nogle sender fx en kuvert hvor du skal returnere dit gamle NemID nøglekort (dengang man brugte dem) eller underskrive en bekræftelse. I dag med MitID er det mindre relevant.

Er der ulemper ved at skifte? Man kan spørge, om der er nogen bagsider. Tja, du mister måske en kundeanciennitet i din gamle bank – hvis du har været trofast kunde i 20 år, kan det give goodwill ved fx låneansøgninger. Men et godt kundeforhold kan hurtigt bygges op det nye sted, hvis du er en fornuftig kunde. Nogle føler også en vis loyalitet overfor deres bankrådgiver; det er selvfølgelig en personlig beslutning, men husk at banken er en forretning, og du må gerne være lidt “egoistisk” i jagten på bedre vilkår for din økonomi. Ofte kan det endda gavne at fortælle din nuværende bank, at du overvejer at skifte – måske kan det få dem til at matche det tilbud, du har fået andetsteds, for at beholde dig. Bankerne konkurrerer om kunderne, og især hvis du har en attraktiv profil (god økonomi, måske både lån og opsparing), vil de strække sig langt for at beholde/tiltrække dig.

Konklusion: At skifte bank er ikke noget, man skal gøre hver uge – og hvis man er tilfreds, er der jo ingen grund. Men det kan være sundt at “tage sin bank på prøve” med nogle års mellemrum: sammenligne renter, gebyrer og service med markedet. Din økonomi udvikler sig, og det gør bankernes tilbud også. Heldigvis er vi i Danmark i en situation, hvor bankskifte er relativt nemt og omkostningsfrit, så konkurrencen kan virke. Hvis du finder et klart bedre match et andet sted, skal du ikke være bange for at gøre brug af det. Og omvendt: hvis din nuværende bank giver dig gode vilkår og du er tryg og tilfreds, så er det jo tegn på, at du har valgt rigtigt.

Vi håber denne guide har givet dig et klarere billede af, hvad en bank er, og hvilken rolle banker spiller – både for samfundet og for din egen økonomi. Uanset om du beholder din nuværende bank eller springer ud i et bankskifte, er du nu bedre rustet til at tage beslutningen. Husk, at Boliglån Guiden altid er klar med flere gode råd om alt fra lån, banker til boligøkonomi – vi brænder for at hjælpe dig med at træffe økonomisk kloge valg, der passer til dig og din situation. Held og lykke med din økonomi og dine bankforhold!