Stigende bidragssatser giver flere klager

De danske kreditforeninger bombarderes med klager fra boligejerne, der er utilfredse med de stadigt stigende bidragssatser på deres kreditforeningslån.

Skal man tro antallet af klager fra boligejere, er de danske realkreditinstitutter ikke særligt populære og deres popularitet er for nedadgående. På bare to år er antallet af klager fordoblet og hovedparten omhandler bidragssatserne, der er blevet sat kraftigt i vejret over de senere år. Det skriver business.dk.

Det har fået Forbrugerrådet til at foreslå, at det skal være billigere eller helt gratis at skifte kreditforening for at styrke den manglende konkurrence på området. Forbrugerrådet påpeger blandt andet, at boligejerne ser deres ydelser stige til op til det dobbelte, selvom de har et fastforrentet boliglån. Det kan være kritisk for boligejere, der har købt en bolig baseret på budgetter med en lavere ydelse. Og da det er dyrt at skifte realkreditinstitut har forbrugeren ikke noget modtræk med de stigende gebyrer.

Realkreditrådet afviser imidlertid denne kritik med argumentet om, at de stigende bidragssatser skyldes øgede kapitalkrav fra EU ovenpå finanskrisen. Samtidig påpeger de, at de høje omkostninger i forbindelse med flytning til en ny kreditforening dækker over de reelle omkostninger til en sådan.



1 Response

  1. Lars F G Hansen siger:

    Tager man i Totalkredit hensyn til den enkeltes låntagers sikkerhed for lånet, når man udregner bidragssats?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.