Mange kan få billigere boliglån

Den økonomiske krise i Europa og den usædvanligt lave rente giver historisk billige boliglån til de danske boligejere. Alligevel er vi for dårlige til at udnytte situationen.

Mange flere boligejere burde udnytte den lave rente og lægge deres boliglån om til et lån med en lavere rente, mener privatøkonomen Kim Valentin. Rådet gælder både for rentetilpasningslån og for boliglån med fast rente. Det skriver Amtsavisen.dk.

Han gør dermed op med den ensidige fokusering på krisens negative sider og påpeger, at den lave rente og de billige boliglån, er krisens positive bieffekt. Også i Realkredit Danmark undrer man sig over, at så mange låntagere overser muligheden for at slippe billigere. Her er meldingen, at overraskende mange har fastforrentede boliglån med en rente på op til 7 pct. på trods af muligheden for at konvertere huslånet til 3 eller 3,5 pct.

For alle der overvejer at konvertere deres boliglån er det vigtigt at huske, at det ikke er gratis at omlægge kreditforeningslånet. Både restløbetiden og lånets størrelse skal tages i betragtning, når man beregner, om det kan betale sig at omlægge lån til bolig.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *