Hvor meget kan jeg låne og hvad koster det? Disse to spørgsmål melder sig naturligt hos de fleste på udkig efter et boliglån. Men især det sidste spørgsmål kan være endda meget svært at få svar på i bankerne.Tidligere test af forskellige banker har vist, at der kan være utrolig stor forskel på, hvor meget man kan låne til sin bolig. Spørger man i bankerne: Hvor meget kan jeg låne?, får man vidt forskellige svar alt efter bankernes kreditvurdering af kunden. Faktisk har der i visse tilfælde været flere hundrede tusinde kroners forskel i bankernes lånevillighed.
Men også selve prisen for boliglånene svinger meget fra bank til bank og det vanskeliggør det for kunden at gennemskue hvilket boliglån, der har de mindste omkostninger.En nylig undersøgelse fra bladet Tænk Penge viser, at bankernes lånetilbud i mange tilfælde er så kompliceret skrevet, at almindelige mennesker ikke kan gennemskue, hvad de reelt kommer til at betale for boliglånet. De undersøgte banker var Danske Bank, Nordea, Nykredit og Lån & Spar Bank og testen viste, at der var 105.000 kr. forskel på det dyreste og det billigste lån. Trods denne markante forskel var det unge testpar ikke i stand til at udpege det billigste alternativ.
Forbrugerrådet mener ikke, at det er tilfældigt, at testparret har vanskeligt ved at finde ud af, hvilken bank der er billigst. “Det her svarer til at handle i et supermarked uden prisskilte”, siger Forbrugerrådets cheføkonom, Carsten Holdum.
“De fleste banker har ingen interesse i at gøre det let for kunderne at se, hvad prisen reelt er. Der er jo kun én bank, der har den laveste pris. Alle andre vil hellere tale om alt muligt andet og gør sig ingen umage med at fortælle om den samlede pris”, siger Carsten Holdum.
»Det er desværre helt normalt, at privatpersoner opgiver at forstå bankernes priser – ligesom det er helt normalt, at bankerne ikke selv viser interesse for at oplyse klart om det. Det kan man ikke fortænke bankerne i, for det ville bare føre til lavere priser«, siger Carsten Holdum.
Hos de tre banker Nordea, Danske Bank og Lån & Spar Bank beklager man den uklare rådgivning af parret.
(kilde til citater: politiken.dk)
Peshtiwan Z. kommenterede d. 05 jul 2009 kl. 14:08 #
Hej..
Vi har fundet et hus til 2.500.000 og 200.000 i udbetaling. vores intægter er omkring 40.000 tilsammen, to brødrer med deres far. og vores samlede udgifter på omkring 12- 13.000
Vi er to brødrer med en god indtægt, og vores fars førtidspensions sag er under behandling, der vil han også få omkring 11000 efter skat.
M.V.H
Peshtiwan Zewkaei