Det er slut med 3,5 pct. boliglån
De tre største kreditforeninger har valgt at lukke 3,5% fastforrentede boliglån med afdrag, da kursen er kommet over 100.
Det kan dog være, at boliglånet allerede åbner om få dage igen. En rentestigning vil få kursen til at falde på realkreditobligationen, og dermed kan kursen falde til under 100 igen. Der er til gengæld ikke lukket for 3,5 pct. uden afdrag og 3 pct. med afdrag.
Det er den fortsatte finansuro på de europæiske markeder, der påvirker det danske lånemarked. Det skyldes, at Danmark virker som et sikkert sted at placere penge og dette giver billigere boliglån til de danske boligejere.