Gratis boliglån i Danmark?

Det gratis boliglån er nu en realitet i Sverige og det forventes at det opsigtsvækkende tiltag også kommer til Danmark, hvis det bliver en succes på den anden side af Øresund.

Det er nu muligt at låne op til 100.000 kr. til 0% rente i den svenske bank Handelsbanken. Tilbuddet er kun gældende i de svenske afdelinger af banken og gælder også boliglånets øvrige afgifter. Det skriver den svenske avis Svenska Dagbladet. Dermed har den svenske bank skabt et produkt, der giver genlyd ud over de svenske grænser. Dog er lånet kun gratis i et år, hvorefter lånet kan låses eller bindes til markedsrenten.

Den svenske bank holder ekstraordinært åbent i dag lørdag d. 16. maj på forventningen om et stormløb og banken håber at tiltaget kan være med til at sætte gang i økonomien i Sverige, der lider under de negative konjunkturer. Når der er flere, der optager lån til bolig, kommer der gang i forbruget og det påvirker i sidste ende bankerne positivt.

Boliglånene gives dog ikke hovedløst ud. Der foretages stadig en traditionel kreditvurdering af kunderne og banken hævder, at man derved sikrer, at der ikke skabes grundlag for en subprime-krise, som man så det i USA. Derudover tages der pant i boligen som sikkerhed for boliglånet.

Banken forventer ikke at sætte loft på, hvor mange penge i alt de ønsker at låne ud i forbindelse med denne nyhed.



1 Response

  1. Henrik Berg Andersen siger:

    Jeg er selv kunde i Handelsbanken i DK. De har aldrig hørt om 0%-lån. Jeg har skrevet til Handelsbanken i Malmö. De afviser, at det er muligt at låne til 0%.
    Er artiklen fup?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.