Rentetilpasningslån slår de fastforrentede

De 30-årige fastforrentede boliglån har været særdeles attraktive på det seneste med renter på 3,5 pct. og sågar 3 pct. Flere af de store spillere på finansområdet har endda rådet kunder til at omlægge fra flekslån til fastforrentede lån. Alligevel ser det ud som om, at danskerne stadig foretrækker rentetilpasningslånene.

Tal fra kreditforeningerne viser, at andelen af boliglån med rentetilpasning stiger – det betyder selvsagt at de fastforrentede boliglån tilsvarende falder i andel. Det er tal fra andet kvartal 2012, der viser denne tendens.

Målt i procentpoint er denne trend forholdsvist udramatisk; i første kvartal 2012 udgjorde de fastforrentede boliglån 30,9 pct. af alle kreditforeningslån, mens tallet faldt til 30,7 pct. i andet kvartal. Det interessante er således ikke faldets størrelse men nærmere den tendens, som udviklingen indikerer. Der vælges i højere grad de mere risikofyldte rentetilpasningslån, som i samme periode steg fra 54,6 pct. til 55,4 pct. Den resterende andel udgøres af boliglån med renteloft, som faldt en smule i perioden.

Rentetilpasningslån slår fastforrentede boliglån

Risikovilligheden blandt boligejerne understreges af, at det er de helt korte F1-lån, der er den foretrukne løbetid på rentetilpasningslånene. Her tilpasses renten een gang hvert eneste år. Hele 31,4 pct. af de variabelt forrentede lån har en løbetid på 1 år, hvilken er en stigning på ca. 1 procentpoint i forhold til forrige kvartal.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *