Problemer med at betale af på boliglånet?
Flere og flere danskere får problemer med at betale af på deres boliglån og det får antallet af tvangsauktioner til at stige kraftigt i 2008.
Det mærkes hovedsagligt i kreditforeningernes restanceafdelinger, der tager sig af de boliglån, der ikke betales af på. Trods det faktum, at danskerne har nydt godt af en lav arbejdsløshed, stiger antallet af tvangsauktioner som følge af misvedligeholdte terminer. Det skyldes i høj grad, at de forholdsvis nye rentetilpasningslån (også kaldet flexlån) har gjort boligejerne mere følsomme overfor rentestigninger. Når renten stiger, får man en højere ydelse og terminerne bliver sværere at betale. Både BRFkredit og Nykredit melder om flere boliglån med restance, men begge pointerer, at selvom der er en stigende trend, ligger antallet af boliglån med restance på et historisk lavt plan.
Det stigende antal tvangsauktioner opleves hovedsagligt i randområderne og især på de huse, der er dårligt vedligeholdte. Det skyldes, at disse huse kan være umulige at sælge i et marked, hvor antallet af boliger til salg er stigende. Nykredit vurderer, at der ikke vil ske en stigning i tvangsauktioner på de bedre boliger, grundet danskerne stadigt gode privatøkonomi.