Hvad alle burde vide om boliglån
På jagt efter boliglån? Synes du at markedet for kreditforeningslån er en jungle og er det besværligt at finde ud af, hvilket kreditforeningslån, du skal vælge? Her får du super råd om lån til bolig, som giver dig en bedre fornemmelse for retning i den store lånejungle.
Der er over 100 varianter af boliglån at vælge i mellem på det danske marked, når man søger efter huslån. Faktisk er Danmark et af de lande, hvor udvalget af boliglån er størst, hvilket både kan ses som en god mulighed og en komplicerende faktor. Valget er dit og frit, men der kan være mange penge at hente ved at tage udgangspunkt i følgende 10 tips, skriver business.dk:
- FlexLån eller fastforrentede boliglån? Det er svært at udtale sig om hvordan renten bevæger sig, om den stiger eller falder. Det er derfor umuligt med sikkerhed at sige, om man skal tage lån med variabel rente, fordi renten er på vej ned, eller tage et boliglån med fast rente, fordi renten er på vej op.
- Boliglån i fastforrentede obligationer? Optag ikke lån i kreditforeningsobligationer med kurs under 95, da kursen ved rentefald vil stige, så din restgæld bliver alt for stor. Eksempelvis vil et lån på 1 mio. kr. optaget til kurs 90 koste over 1,1 mio. kr. ved en kursstigning til 100, hvis lånet skal konverteres før tid.
- Lån med afdragsfrihed? I perioder med lav rente kan der afdrages på andre dyre lån ved at optage afdragsfrie lån andre steder end i boligen. Derved kan dyr gæld fjernes før billig gæld i kreditforeningen.
- realkreditobligationer, der danner grundlag for afdragsfrie, fastforrentede kreditforeningslån, er de mest kursfølsomme. Hvis renten stiger og der konverteres, vil de altså give den største gældsreduktion.
- Du betaler ekstra for ekstra sikkerhed på de finansielle markeder. Vær kritisk omkring hvad der loves – optagelse af boliglån kan ikke være både billigt og uden indbyggende faldgruber.
- Restgælden falder med et lån med fast rente, hvis renten hæves. Vær opmærksom på at dette ikke gælder for variabelt forrentede lån.
- Gå efter de billigste lån med flexrente – dvs. F1, F3 eller F5-lånene. De nye garant- og rentedyklån er altid det næstbedste valg.
- Sammenligning af lånets ydelse skal altid ske mellem lån af samme løbetid. Derfor: beregn og sammenlign boliglån der varer lige lang tid og husk også at basere din beregning på samme type af lån f.eks. FlexLån.
- Konvertering af lån? Påtænker du at omlægge dit lån til boligen, så skal restløbetiden på lånet være mindst 10 år og restgælden mindst 200.000 kr. Er dette ikke tilfældet, bliver udgifterne ved låneomlægningen for høje set i forhold til gevinsten.
- Tro ikke at du kan træffe den perfekte beslutning! Ligegyldigt hvilken låneform du foretrækker, når du står og skal låne til boligen, vil der være indbygget usikkerhed. Om du skal vælge det ene eller det andet lån, er et spørgsmål om fornemmelse. Dog har den korte rente historisk set været lavere end den lange rente, hvilket bør gøre flex- og rentetilpasningslån bedst. Til gengæld tilbyder de fastforrentede lån sikkerhed og konverteringsmuligheder ved stigende rente.