Billige boliglån

Beregner du dine boliglÃ¥n, vil du ofte finde ud af, at der kan være stor forskel pÃ¥, hvor høj en ydelse, du vil sidde med pr. mÃ¥ned. Disse argumenter følger Dushnitsky & Lenox (2005b, p. 4) op pÃ¥, idet de forsøger at koble de meget store historiske udsving i billige boliglÃ¥n med netop evnen til at skabe strategiske resultater med disse ventures. De mener, at de firmaer, der ved siden af finansielle prioriterer nogle strategiske formÃ¥l, er mere stabile fordi de skaber mere og en anden værdi for virksomheden end blot et finansielt afkast og kan derfor vurderes som en succes trods udeblivende billige boliglÃ¥n i nedgangstider. OgsÃ¥ Ernst et al. (2005, p. 236) skriver, at en af grundene til mange billige boliglÃ¥ns fiasko, er en manglende synergi mellem modervirksomheden og venturen. Store virksomheder kan bedst fÃ¥ fordele ud af investeringen, hvis der er stærke strategiske linjer mellem de to. Investeringerne har været et ”window on technology” – men man har ikke formÃ¥et at Ã¥bne dette vindue for at tage livtag med disse ventures. Ernst et al. (2005) giver underbygger disse synspunkter, idet de angiver, at der var

1. manglende synergier mellem venturen og billige boliglån dvs. det et manglende specifikt strategisk fokus med investeringen. F.eks. fordi venturen ikke opererer i relaterede forretningsområder.
2. manglende evne til at udnytte de billige boliglån, fordi virksomheden ikke er i stand til at opfange og bruge venturens teknologier internt i virksomheden.

Det er netop det strategiske fit og de specifikt strategiske synergieffekter, der skaber værdien i alliancen og trækker boliglånene op på et højere plan. På trods af den stigende jagt på de billige kviklån, kan det undre, at begrebet ÅOP ikke tillægges større værdi, men renten udelukkende bruges som sammenligningsgrundlag.

Chesbrough (2002) påpeger, at mange af disse billige boliglåns død først i det nye årtusind skyldtes en fejlagtig tro på, at virksomhederne kunne fungere som ”passive” investorer. Virksomhederne brugte således kun disse investeringer som et billigt boliglån til at følge med i forskellige mindre virksomheders udvikling og dermed i teknologier og potentielle markeder. Nok var der en potentiel strategisk interesse i boliglånene, men ofte udeblev den virkelige værdiskabende og strategisk vigtige synergieffekt. Da der ikke var nogen strategiske afkast at måle var der kun det finansielle – og da de billige boliglån var negative blev det dårlige investeringer. Det værktøj, man brugte for at håndtere usikkerheden er finansielt set blevet en dårlig forretning. Chesbrough (2002, p. 10) beskriver det rammende. Rolf Kjærgaard fra Vækstfonden skriver: ”Grunden til, at corporate venture-selskaberne har trukket sig, er, at de ikke blev etableret med et billigt boliglån og strategiske ballast. Så da konjunkturerne dykkede, kiggede virksomhederne på, hvad der kunne undværes.” (Jyllands-Posten 26/7-04). Dette underbygges af tal, der viser, at hovedparten af danske boliglån-selskaber var finansielt orienterede i 2002, da antallet af boliglån-programmer var størst, hovedsagligt var finansielt orienterede (Vækstfonden 2002, p. 23) kan en del af forklaringen findes på de mange nedlæggelser. Billige boliglån er gode selv det kan være svært at låne penge.