Nykredit har siden foråret 2009 hævet prisen Niels Jørgen Kaihøjs boliglån med hele 178 procent, mens et andet af hans krediforeningslån ”kun” er steget med 100 procent. Det skriver epn.dk.

”Det er ikke fair og ikke særligt erhvervsvenligt. Det er ekstremt meget at hæve prisenmed 178 pct., men jeg føler mig magtesløs, for der er ingen konkurrence om at overtage lån for tiden.” udtaler Niels Jørgen Kaihøj og tilføjer, at han betragter sig som stavnsbundet.

Denne prisstigning løber op i ca. 75.000 kr., hvilket har den konsekvens, at bidragssatserne i dag er højere end renten. Nykredit hævede i følge låntageren bidragssatsen på boliglånet, fordi han grundet en nedskrivning af værdien på to ejendomme, indkasserede et underskud i firmaet på knap 300.000 kr. i 2008.

Trods overskud på driften, en positiv egenkapital på 1,2 million kr. og rettidige terminsbetalinger, valgte Nykredit at justere prisen for boliglånet på baggrund af underskuddet i firmaet. Den øgede bidragssats vil naturligvis bidrage negativt til de kommende regnskaber; ”Så kan Nykredit give mig endnu en dummebøde, hvilket jeg betragter de absurde bidragsforhøjelser for at være, og sådan kan det blive ved.” siger Niels Jørgen Kaihøj.

Nykredit har ikke mange kommentarer til den høje bidragssats på boliglånet. ”Jeg vil ikke kommentere den konkrete sag, men kan kun sige, at vi har individuelle satser på erhvervsområdet. Vi har fået øgede omkostninger på grund af bankpakker og sikkerhedsstillelse. Dem skal vi have dækning for,” udtaler Henrik Rasmussen, som er direktør i Nykredit.

Det er banker og kreditforeninger, der samstemmende udtaler, at der er sket en tredobling i antallet af kunder som ikke har betalt deres ydelse tre måneder efter termin. Dog sker stigningen fra et meget lavt tidligere niveau, der ligger langt under det niveau, man oplevede i starten af 1990′erne hvor arbejdsløsheden var langt højere.

Det faktum at flere familier er i restance hos banker og kreditforeninger betyder selvsagt, at låntagernes økonomi er under voldsomt pres og det vil føre til flere tvangsauktioner.

Realkreditinstitutterne vurderer dog, at man er blevet bedre til at hjælpe folk med misligholdte boliglån. F.eks. er flere kreditforeninger gået over til månedlige betalinger fremfor kvartalsvist, hvilket giver færre restancer på lån.

Det mærkes hovedsagligt i kreditforeningernes restanceafdelinger, der tager sig af de boliglån, der ikke betales af på. Trods det faktum, at danskerne har nydt godt af en lav arbejdsløshed, stiger antallet af tvangsauktioner som følge af misvedligeholdte terminer. Det skyldes i høj grad, at de forholdsvis nye rentetilpasningslån (også kaldet flexlån) har gjort boligejerne mere følsomme overfor rentestigninger. Når renten stiger, får man en højere ydelse og terminerne bliver sværere at betale. Både BRFkredit og Nykredit melder om flere boliglån med restance, men begge pointerer, at selvom der er en stigende trend, ligger antallet af boliglån med restance på et historisk lavt plan.

Det stigende antal tvangsauktioner opleves hovedsagligt i randområderne og især på de huse, der er dårligt vedligeholdte. Det skyldes, at disse huse kan være umulige at sælge i et marked, hvor antallet af boliger til salg er stigende. Nykredit vurderer, at der ikke vil ske en stigning i tvangsauktioner på de bedre boliger, grundet danskerne stadigt gode privatøkonomi.