• Afdragsfrie boliglån kan være en fordel, hvis du har dyr gæld med høj rente i f.eks. banken eller finansieringsfirmaer. Hvis du kan optage et afdragsfrit boliglån med en lav rente, kan du bruge afdragsfriheden til at afdrage på den dyre gæld og dermed få fjernet gælden med den høje rente før du begynder at afdrage på boliglånet med den lave rente. Dermed fjerner du dyr gæld før den billige.
• Hvis renten stiger vil kursen på et fastforrentet boliglån falde. Det betyder i praksis at din restgæld vil falde, når renten går op, men dette sker ikke med rentetilpasningslån (flexlån), da kursen på denne type lån ligger mere fast.
• Vælg ikke et lån i kreditforeningen til en kurs, der ligger under 95, da restgælden på lånet vil blive alt for stor i tilfælde af, at renten stiger. I praksis betyder dette, at et boliglån på 1 million kr. med kurs 90 vil koste over 1,1 millon kr. at indfri, hvis lånet f.eks. skal konverteres eller boligen sælges.
• Der er kun een til at betale for de ydelser, du efterspørger på de finansielle markeder – også sikkerhed. Vælger du lån med rentegaranti eller rentemax betaler du i kraft af en dårligere kurs på lånet. Det samme gælder for kurssikring og andre ydelser som har til hensigt at beskytte dig mod usikkerheden omkring renten og obligationskurser.

De 4 boliglån råd er blot et udsnit af de tips, der er værd at kende. Du kan læse flere tips her om lån til bolig.

29% af de adspurgte siger dog, at de ville vælge rentetilpasningslån.

Hovedparten af de 35 adspurgte økonomer, der ville vælge fast rente,  påpeger blandt andet, at de foretrækker det fastforrentede boliglån lige nu, fordi den lave rente minimerer den maksimale risiko for den enkelte boligejer. Selvom der ikke umiddelbart er rentestigninger rundt om hjørnet er forventningen at renten på lang sigt vil stige så meget, at det fastforrentede boliglån vil være den bedste forretning set over hele lånets løbetid.

1. Flekslån eller fastforrentede boliglån? Det er svært at udtale sig om hvordan renten bevæger sig, om den stiger eller falder. Det er derfor umuligt med sikkerhed at sige, om man skal tage lån med variabel rente, fordi renten er på vej ned, eller tage et boliglån med fast rente, fordi renten er på vej op.
2. Boliglån i fastforrentede obligationer? Optag ikke lån i kreditforeningsobligationer med kurs under 95, da kursen ved rentefald vil stige, så din restgæld bliver alt for stor. Eksempelvis vil et lån på 1 mio. kr. optaget til kurs 90 koste over 1,1 mio. kr. ved en kursstigning til 100, hvis lånet skal konverteres før tid.
3. Lån med afdragsfrihed? I perioder med lav rente kan der afdrages på andre dyre lån ved at optage afdragsfrie lån andre steder end i boligen. Derved kan dyr gæld fjernes før billig gæld i kreditforeningen.
4. realkreditobligationer, der danner grundlag for afdragsfrie, fastforrentede kreditforeningslån, er de mest kursfølsomme. Hvis renten stiger og der konverteres, vil de altså give den største gældsreduktion.
5. Du betaler ekstra for ekstra sikkerhed på de finansielle markeder. Vær kritisk omkring hvad der loves – optagelse af boliglån kan ikke være både billigt og uden indbyggende faldgruber.
6. Restgælden falder med et lån med fast rente, hvis renten hæves. Vær opmærksom på at dette ikke gælder for variabelt forrentede lån.
7. Gå efter de billigste lån med flexrente – dvs. F1, F3 eller F5-lånene. De nye garant- og rentedyklån er altid det næstbedste valg.
8. Sammenligning af lånets ydelse skal altid ske mellem lån af samme løbetid. Derfor: beregn og sammenlign boliglån der varer lige lang tid og husk også at basere din beregning på samme type af lån f.eks. flekslån.
9. Konvertering af lån? Påtænker du at omlægge dit lån til boligen, så skal restløbetiden på lånet være mindst 10 år og restgælden mindst 200.000 kr. Er dette ikke tilfældet, bliver udgifterne ved låneomlægningen for høje set i forhold til gevinsten.
10. Tro ikke at du kan træffe den perfekte beslutning! Ligegyldigt hvilken låneform du foretrækker, når du står og skal låne til boligen, vil der være indbygget usikkerhed. Om du skal vælge det ene eller det andet lån, er et spørgsmål om fornemmelse. Dog har den korte rente historisk set været lavere end den lange rente, hvilket bør gøre flex- og rentetilpasningslån bedst. Til gengæld tilbyder de fastforrentede lån sikkerhed og konverteringsmuligheder ved stigende rente.

I indslaget fra Jyske Bank som du finder længere nede på siden, fortælles der om fordele og ulemper ved denne konvertring. Konverterer man fra flexlån til 4% fastforrentet boliglån, får man naturligvis en højere rente, men prioriterer man sikkerhed højt og vil man sikre sig mod kommende renteforhøjelser, er det fastforrentede boliglån attraktivt lige nu. Dertil kommer, at kommende rentestigninger vil betyde kursfald på de fastforrentede huslån. Det betyder, at man ved en senere konvertering vil kunne høvle en del af restgælden på ens ejendom.

De populære rentetilpasningslån (boliglån med variabel rente) skal endnu en gang have ny rente og som sædvanligt står de gode råd i kø – især banker og realkreditinstitutter vil gerne rådgive og sælge i den forbindelse. Ikke desto mindre kan det være fornuftigt at overveje om tiden er til, at man overvejer at justere sine realkreditlån. Og der er penge at spare i de fleste tilfælde, vurderer Jyske Bank.

Banken anbefaler således, at man ved rentetilpasningslån fastlåser renten i tre år. I indslaget fra Jyske Bank forsøger de via en sammenligning af realkreditlån at beregne, hvor meget du skal betale for hhv. F1 og F3 (el. X1 og X3) boliglån. Dermed kan du danne dig et overblik over hvor du får du de billigste realkreditlån.

Eksperterne har foretaget en sammenligning af de tilgængelige realkreditlån og 40 procent ville som sagt vælge et variabelt F1-lån, mens 15 pct. ville vælge et variabelt F3-lån. Godt 25 procent af de adspurgte økonomer ville vælge et fastforrentet 5% kreditforeningslån.

Denne sammenligning af boliglån giver et klart billede og rentens udvikling er eksperternes vigtigste argument. Eksperterne er nemlig også blevet adspurgt om deres forventning til renteudviklingen over de næste 12 måneder. 45% tror at renten fortsætter uændret, hvilket stemmer godt overens med valget af F1 som det billigste realkreditlån lige nu.

Renten på dette realkreditlån er lige nu historisk lav (1,25 procent) sammenlignet med tidligere tider og et af argumenterne er netop, at F1-lånene historisk har været billigere fordi det har vist sig, at den korte rente som udgangspunkt har været en del lavere end den mellemlange og lange rente.

Op imod 400.000 danskere med andelsboliglån betaler for meget i rente for lånet, skriver politiken. Det sker fordi bankerne har svært ved at gennemskue, hvor meget andelsboligen er værd. Denne usikkerhed giver sig udslag i dyrere andelsboliglån til andelsboligejeren. Kan man dokumentere hvor meget andelsboligen reelt er værd, er der mange penge at hente i lavere renter.

I en undersøgelse foretaget af en advokat med speciale i andelsboliger og andelsboliglån, har en andelsboligforening forhandlet renten på deres boliglån ned fra 7-8 procent til 5,25 procent. En gennemgang af foreningens økonomi og dokumentation af andelsboligernes værdi gjorde udslaget.

For de fleste er det svært at gennemskue en andelsboligs økonomi med andelsboliglån og værdifastsættelse. “Selv bankerne har svært ved det, så de tager høje renter for en sikkerheds skyld. Men så snart banken har sikkerhed for, hvad den giver lån til, kan man få lave renter”, udtaler advokaten til Politiken. Et forsigtigt skøn siger, at danskerne kan spare 450 millioner kroner om året i rente på deres boliglån, men det vil kræve, at alle andelsboligejere får deres rente forhandlet 1,5 procentpoint ned.

For de bankansatte får nemlig lån og boliglån til en så yderst favorabel rente, at der i følge en beregning af boliglån foretaget af Fyens Stiftstidende er ca. 16.000 kroner at spare får folk med et job i en bank på et lån på 400.000 kroner.

Det skyldes, at almindelige bankkunder for tiden får lov at betale en forholdsvis høj rente på boliglån, der fastsættes af banken selv, mens de ansatte kan låne til en lav rente, der fastsættes af Nationalbanken. Bankfolk låner således skattefrit og gebyrfrit til en rente, der er fem-syv procent lavere end kundernes. Desuden opnår de ansatte en klækkelig rabat på de gebyrer, der opkræves ved oprettelse og omlægning af boliglån.

Denne skævhed er faldet nogle politikere for brystet. Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, mener, at denne udbredte form for frynsegode i så større beløb bør beskattes, og han vil nu tage sagen op. “I de tilfælde, som nævnes her, er der jo ikke tale om, at bryggeriarbejderen kan købe lidt billigt øl og vand,” siger han.

Med dette indlæg forsøger vi her på Boliglån Guiden at vende billedet en gang – i stedet at give råd, søger vi nu råd hos jer. Dermed håber vi, at dette kan blive en stor hjælp til alle, der søger svar på netop dette spørgsmål.

Vi vil finde det bedste sted på nettet, der kan besvare følgende spørgsmål:

Hvor meget kan jeg låne?

Jeg er personligt på jagt efter en ejerbolig og da jeg ikke har været i banken eller hos kreditforeningen endnu, er jeg ikke helt klar over, hvad jeg egentlig har råd til.  Der er mange steder på nettet hvor man kan beregne boliglån, men alle de steder, vi kender til, siger kun noget om, hvor meget man skal betale for selve lånet.

Med andre ord laver de steder blot en beregning af selve ydelsen på lånet. Vi vil gerne finde det et site, hvor man kan lave et samlet budget for, hvor meget man kan låne, når man samtidig tager alle sine indtægter og udgifter med i regnestykket.
Dvs. at der er brug for et sted hvor man kan taste sine indtægter, udgifter og det nye låns størrelse,

rente og afdragsperiode ind. Så skal det samlet give et budget for om det er realistisk at optage dette lån. Det ville give et realistisk svar på spørgsmålet: Hvor meget kan jeg låne?

Leder du også efter det?
Kender du et site, der kan give svaret?

Skriv en kommentar nedenfor – så gør vi sammen dette indlæg til det bedste!

Det er nu muligt at låne op til 100.000 kr. til 0% rente i den svenske bank Handelsbanken. Tilbuddet er kun gældende i de svenske afdelinger af banken og gælder også boliglånets øvrige afgifter. Det skriver den svenske avis Svenska Dagbladet. Dermed har den svenske bank skabt et produkt, der giver genlyd ud over de svenske grænser. Dog er lånet kun gratis i et år, hvorefter lånet kan låses eller bindes til markedsrenten.

Den svenske bank holder ekstraordinært åbent i dag lørdag d. 16. maj på forventningen om et stormløb og banken håber at tiltaget kan være med til at sætte gang i økonomien i Sverige, der lider under de negative konjunkturer. Når der er flere, der optager lån til bolig, kommer der gang i forbruget og det påvirker i sidste ende bankerne positivt.

Boliglånene gives dog ikke hovedløst ud. Der foretages stadig en traditionel kreditvurdering af kunderne og banken hævder, at man derved sikrer, at der ikke skabes grundlag for en subprime-krise, som man så det i USA. Derudover tages der pant i boligen som sikkerhed for boliglånet.

Banken forventer ikke at sætte loft på, hvor mange penge i alt de ønsker at låne ud i forbindelse med denne nyhed.