Der er over 100 forskellige huslån at vælge i mellem på det danske marked, når man søger efter lån til bolig. Faktisk er Danmark et af de lande, hvor udvalget af boliglån er størst, hvilket både kan ses som en fordel og en ulempe. Valget er dit og frit, men der kan være mange penge at spare ved at tage udgangspunkt i følgende 10 råd, skriver business.dk:

1. Flexlån eller fastforrentet lån? Det er svært at spå om hvordan renten opfører sig, om den stiger eller falder. Det er derfor umuligt med sikkerhed at sige, om man skal tage flexlån, fordi renten er på vej ned, eller tage et fastrentelån, fordi renten er på vej op.
2. Lån i fastforrentede obligationer? Optag ikke lån i obligationer med kurs under 95, da kursen ved rentefald vil stige, så din restgæld bliver alt for stor. Eksempelvis vil et lån på 1 mio. kr. optaget til kurs 90 koste over 1,1 mio. kr. ved en kursstigning til 100, hvis lånet skal tilbagebetales før tid.
3. Afdragsfrie lån? I perioder med lav rente kan der afdrages på andre dyre lån ved at optage afdragsfrie lån andre steder end i boligen. Derved kan dyr gæld fjernes før billig realkreditgæld.
4. Obligationer, der danner grundlag for afdragsfrie fastforrentede lån, er de mest kursfølsomme. Hvis renten stiger, vil de altså give den største gevinst.
5. Alt har sin pris på de finansielle markeder. Vær kritisk omkring hvad der loves – lån til boligen kan ikke være både billigt og risikofrit.
6. Restgælden falder med et fastrentelån, hvis renten falder. Vær opmærksom på at dette ikke gælder for variabelt forrentede lån.
7. Gå efter de billigste lån med variabel rente – dvs. F1, F3 eller F5-lånene. De nye garant- og rentedyklån er dyrere.
8. Sammenligning af låneydelser skal altid ske mellem lån af samme løbetid.
9. Omlægning af lån? Påtænker du at omlægge dit lån til boligen, så skal restløbetiden på lånet være mindst 10 år og restgælden mindst 200.000 kr. Er dette ikke tilfældet, bliver omkostningerne ved låneomlægningen for store set i forhold til gevinsten.
10. Valget er ikke nemt! Ligegyldigt hvilken låneform du vælger, når du står og skal låne til boligen, vil der være indbygget usikkerhed. Om du skal vælge det ene eller det andet lån, er et spørgsmål om mavefornemmelse. Dog har den korte rente historisk set været lavere end den lange rente, hvilket bør gøre flex- og rentetilpasningslån mest favorable. Til gengæld tilbyder de fastforrentede lån sikkerhed og konverteringsmuligheder ved rentestigning.

29% af de adspurgte siger dog, at de ville vælge rentetilpasningslån.

Hovedparten af de 35 adspurgte økonomer, der ville vælge fast rente,  påpeger blandt andet, at de foretrækker det fastforrentede boliglån lige nu, fordi den lave rente minimerer den maksimale risiko for den enkelte boligejer. Selvom der ikke umiddelbart er rentestigninger rundt om hjørnet er forventningen at renten på lang sigt vil stige så meget, at det fastforrentede boliglån vil være den bedste forretning set over hele lånets løbetid.

1. Flekslån eller fastforrentede boliglån? Det er svært at udtale sig om hvordan renten bevæger sig, om den stiger eller falder. Det er derfor umuligt med sikkerhed at sige, om man skal tage lån med variabel rente, fordi renten er på vej ned, eller tage et boliglån med fast rente, fordi renten er på vej op.
2. Boliglån i fastforrentede obligationer? Optag ikke lån i kreditforeningsobligationer med kurs under 95, da kursen ved rentefald vil stige, så din restgæld bliver alt for stor. Eksempelvis vil et lån på 1 mio. kr. optaget til kurs 90 koste over 1,1 mio. kr. ved en kursstigning til 100, hvis lånet skal konverteres før tid.
3. Lån med afdragsfrihed? I perioder med lav rente kan der afdrages på andre dyre lån ved at optage afdragsfrie lån andre steder end i boligen. Derved kan dyr gæld fjernes før billig gæld i kreditforeningen.
4. realkreditobligationer, der danner grundlag for afdragsfrie, fastforrentede kreditforeningslån, er de mest kursfølsomme. Hvis renten stiger og der konverteres, vil de altså give den største gældsreduktion.
5. Du betaler ekstra for ekstra sikkerhed på de finansielle markeder. Vær kritisk omkring hvad der loves – optagelse af boliglån kan ikke være både billigt og uden indbyggende faldgruber.
6. Restgælden falder med et lån med fast rente, hvis renten hæves. Vær opmærksom på at dette ikke gælder for variabelt forrentede lån.
7. Gå efter de billigste lån med flexrente – dvs. F1, F3 eller F5-lånene. De nye garant- og rentedyklån er altid det næstbedste valg.
8. Sammenligning af lånets ydelse skal altid ske mellem lån af samme løbetid. Derfor: beregn og sammenlign boliglån der varer lige lang tid og husk også at basere din beregning på samme type af lån f.eks. flekslån.
9. Konvertering af lån? Påtænker du at omlægge dit lån til boligen, så skal restløbetiden på lånet være mindst 10 år og restgælden mindst 200.000 kr. Er dette ikke tilfældet, bliver udgifterne ved låneomlægningen for høje set i forhold til gevinsten.
10. Tro ikke at du kan træffe den perfekte beslutning! Ligegyldigt hvilken låneform du foretrækker, når du står og skal låne til boligen, vil der være indbygget usikkerhed. Om du skal vælge det ene eller det andet lån, er et spørgsmål om fornemmelse. Dog har den korte rente historisk set været lavere end den lange rente, hvilket bør gøre flex- og rentetilpasningslån bedst. Til gengæld tilbyder de fastforrentede lån sikkerhed og konverteringsmuligheder ved stigende rente.

Dette er konklusionen i det høringssvar som Realkreditrådet leverer til EU-kommissionens udspil til fælles lovgivning for likviditets- og kapitalregler. Det skriver borsen.dk. Kommissionens udspil kommer efter finanskrisen og der lægges op til, at realkreditobligationer sidestilles med erhvervsobligationer hvad angår risikovægtning.

Dette betyder, at danske obligationer fra realkreditinstitutterne fremover vil være mere risikofyldte for investorerne og dermed bliver prisen for den danske forbruger, der ønsker et boliglån, dyrere.

Realkreditrådet finder dermed, at EU er med til at lægge en bombe under de sikre danske realkreditobligationer. Dansk boliglån kan således komme under et gevaldig pres.

“Det har nogle alvorlige konsekvenser for hele obligationsmarkedet i Danmark, fordi udspillet slet ikke passer til vores system.” siger Ane Arnth Jensen fra Realkreditrådet om de nye regler om boliglån. De finder det samtidig paradoksalt, at sikre realkreditobligationer fra Danmark bliver vurderet som værende mere risikable end græske statsobligationer.

Det er nu muligt at låne op til 100.000 kr. til 0% rente i den svenske bank Handelsbanken. Tilbuddet er kun gældende i de svenske afdelinger af banken og gælder også boliglånets øvrige afgifter. Det skriver den svenske avis Svenska Dagbladet. Dermed har den svenske bank skabt et produkt, der giver genlyd ud over de svenske grænser. Dog er lånet kun gratis i et år, hvorefter lånet kan låses eller bindes til markedsrenten.

Den svenske bank holder ekstraordinært åbent i dag lørdag d. 16. maj på forventningen om et stormløb og banken håber at tiltaget kan være med til at sætte gang i økonomien i Sverige, der lider under de negative konjunkturer. Når der er flere, der optager lån til bolig, kommer der gang i forbruget og det påvirker i sidste ende bankerne positivt.

Boliglånene gives dog ikke hovedløst ud. Der foretages stadig en traditionel kreditvurdering af kunderne og banken hævder, at man derved sikrer, at der ikke skabes grundlag for en subprime-krise, som man så det i USA. Derudover tages der pant i boligen som sikkerhed for boliglånet.

Banken forventer ikke at sætte loft på, hvor mange penge i alt de ønsker at låne ud i forbindelse med denne nyhed.