1. Hvor meget skal jeg betale hver måned/termin – dvs. beregn hvor mange penge jeg skal af med hver måned til boliglånet og
2. hvor meget kan jeg låne – dvs. beregn hvor dyrt et boliglån jeg kan få i banken/kreditforeningen.

Laver du en simpel beregning af dine boliglån her, har du langt bedre kort på hånden, når du skal finde det bedste boliglån. Det siger selvfølgelig noget om den pris, du skal betale for lånet; men det er ikke det eneste parameter, du skal kigge på, når du skal foretage et valg af boliglån. Så kort fortalt kan man sige: Beregn boliglån og find ud af, hvor du får det billigst henne. Men det billigste boliglån er måske ikke det bedst egnede til dig. Er du f.eks. den risikovillige type, vil du måske helst have et boliglån med rentetilpasning. Er du mere den tryghedssøgende type, vil du måske hellere have et fastforrentet lån. Der er ikke noget forkert i nogen af delene, da der er fordele og ulemper ved begge former for huslån.

Der er mange steder på nettet hvor der er gode muligheder for at lave en sammenligning og beregning af lån. Mybanker.dk er et rigtig godt sted at starte fordi de har en masse tal og informationer som du kan søge på og på den måde få et hurtigt overblik over, hvor du kan får det billigst. Du kan naturligvis og kigge ind på de enkelte banker og kreditforeningers hjemmesider og mange steder beregne boliglån der.

Der er efterhånden også mange steder hvor du kan kombinere en indtastning af dit budget med en beregning af et boliglån og dermed lave et overslag på om du med din nuværende økonomi har råd til at optage det ønskede lån. Denne service udbydes gratis af nogle af bankerne og realkreditinstitutterne. Her finder du en simpel låneberegninger, som er let for de fleste at benytte, og som oftest kræver det blot at du taster nogle nøgletal om din økonomi ind i en lånekalkulator, som derefter kan sige noget om hvad din månedlige ydelse (brutto og netto) bliver på det beregnede boliglån.

Hele 4503 kr. kan der være at hente ved at vælge det billigste boliglån frem for det dyreste. Og det er selve bidragssatsen, der gør forskellen. Det skriver borsen.dk. En uafhængig rådgivningsvirksomhed har lavet regnestykket med et kreditforeningslån med rentetilpasning til 2 mio. kr. og her viser det sig, at der er 4503 kroners forskel i bidragssatsen pr. år. mellem BRF kredit, som er det dyreste alternativ, og Nykredit, som viser sig billigst.

Forudsætter man at boligen er belånt med 80% gennem hele boliglånets løbetid på 30 år, vil man til den tid have betalt hele 135.090 kr. mere i BRFkredit end hos Nykredit. Det kan derfor anbefales at undersøge hvilken kreditforening, der kan give dig den billigste bidragssats på dit boliglån, inden du optager lånet.

Kreditforeningslån

Diskussionen om boliglån og aktiviteter er bestemt ikke noget nyt. F.eks. har distinktionen space vs. kreditforeningslån (jeg vil i opgaven bruge de engelske betegnelse place og space) dybe rødder langt tilbage i den akademiske tradition og man fornemmer, hvordan den igen og igen tages op til revurdering i den aktuelle debat – ikke nødvendigvis nævnt eksplicit men tydeligvis som en underliggende struktur, når talen falder på rum og boliglån. Den er svær at komme udenom og skinner således også tydeligt igennem i diskussionen af habitatsbegrebet. Beregning af boliglån kan ofte betale sig.

Med dette indlæg forsøger vi her på Boliglån Guiden at vende billedet en gang – i stedet at give råd, søger vi nu råd hos jer. Dermed håber vi, at dette kan blive en stor hjælp til alle, der søger svar på netop dette spørgsmål.

Vi vil finde det bedste sted på nettet, der kan besvare følgende spørgsmål:

Hvor meget kan jeg låne?

Jeg er personligt på jagt efter en ejerbolig og da jeg ikke har været i banken eller hos kreditforeningen endnu, er jeg ikke helt klar over, hvad jeg egentlig har råd til.  Der er mange steder på nettet hvor man kan beregne boliglån, men alle de steder, vi kender til, siger kun noget om, hvor meget man skal betale for selve lånet.

Med andre ord laver de steder blot en beregning af selve ydelsen på lånet. Vi vil gerne finde det et site, hvor man kan lave et samlet budget for, hvor meget man kan låne, når man samtidig tager alle sine indtægter og udgifter med i regnestykket.
Dvs. at der er brug for et sted hvor man kan taste sine indtægter, udgifter og det nye låns størrelse,

rente og afdragsperiode ind. Så skal det samlet give et budget for om det er realistisk at optage dette lån. Det ville give et realistisk svar på spørgsmålet: Hvor meget kan jeg låne?

Leder du også efter det?
Kender du et site, der kan give svaret?

Skriv en kommentar nedenfor – så gør vi sammen dette indlæg til det bedste!

Det er banker og kreditforeninger, der samstemmende udtaler, at der er sket en tredobling i antallet af kunder som ikke har betalt deres ydelse tre måneder efter termin. Dog sker stigningen fra et meget lavt tidligere niveau, der ligger langt under det niveau, man oplevede i starten af 1990′erne hvor arbejdsløsheden var langt højere.

Det faktum at flere familier er i restance hos banker og kreditforeninger betyder selvsagt, at låntagernes økonomi er under voldsomt pres og det vil føre til flere tvangsauktioner.

Realkreditinstitutterne vurderer dog, at man er blevet bedre til at hjælpe folk med misligholdte boliglån. F.eks. er flere kreditforeninger gået over til månedlige betalinger fremfor kvartalsvist, hvilket giver færre restancer på lån.

Huslejen på et hus til 3 mio. vil ved en konvertering fra 7% til 5% kreditforeningslån med afdrag falde med godt 1400 kr. om måneden. Til gengæld vil restgælden stige med hele 180.000 kr. På den baggrund anbefaler flere kreditforeninger at vente lidt endnu med at slå til, da man
forventer yderlige fald i de lange renter i første halvår af 2009. Samtidig er kurserne stadig så lave, at kurstabet i forbindelse med konverteringen bliver for stort. Lige nu ligger kursen på ovenstående boliglån omkring 95,5. Hvis renten fortsætter med at falde og kursen på 5% lån stiger til 98 vil det kun tage 3½ år at tjene omkostningen ved konverteringen af boliglånet hjem.

Netop på bidragssatserne kan der være mange penge at spare ved at vælge det billigste realkreditinstitut. Og de færreste låntagere ved, at det er tilfældet, og derfor har det indtil nu ikke været et konkurrenceparameter for kreditforeningerne. På et boliglån kan der let være mere end 1000 kr. at spare om året på at vælge et med en lavs bidragssats.

En nylig undersøgelse peger på, at ganske få decideret shopper rundt for at få det billigste boliglån. I stedet vælger langt de fleste at følge bankrådgiverens anbefaling. Kun hver femte låntager indhenter tilbud fra mere end et selskab. Håbet er, at den øgede gennemskuelig skal være med til at øge dette tal, således at der kommer en reel konkurrence på boliglånene.

Rådgivning om kreditforeningslån

Ikke mindst kreditforeningerne har været aktive med gode råd til, hvordan man som boligejer med boliglån klarer sig gennem finanskrisen. Men rådgivningen kan i bedste fald være uansvarlig, skriver borsen.dk. Boligøkonom Jens Lunde siger til at avisen, at realkreditinstitutterne er useriøse i deres vejledning om kreditforeningslån, fordi ingen kan forudse, hvordan renten ser ud til årsskiftet, hvor renten på flexlånene tilpasses. Det er derfor useriøst at rådgive kunderne til det ene eller andet boliglån, fordi det i sidste ende er et spørgsmål om tro og mavefornemmelse. Vejledningen er langt hen af vejen baseret på tro og ikke fakta.

Råd om kreditforeningslån: tænk selv og langsigtet

Jens Lunde mener, at kreditforeningerne bør afstå fra at rådgive kunderne i denne tid, hvor alting er usikkert. I stedet bør kunderne selv vurdere, hvad der er bedst for dem selv og ikke lytte til realkreditinstitutternes ofte kortsigtede rådgivning. Kreditforeningerne har rådgivet folk til at låse renten fast på deres boliglån, hvilket på kort sigt kan virke yderst fornuftigt. Når boligejerne dermed konverterer deres lån, tjener Totalkredit, BRF, Realkredit Danmark osv. på de gebyrer, der pålægges. Men selvom et flexlån lige nu kan virke som et dårligt alternativ til de fastforrentede boliglån,  kan rentetilpasningslånet stadig være en god forretning, hvis sagen betragtes på lang sigt.

Regeringens hjælpepakke

Det skyldes, at den hjælpepakke, der blev vedtaget i den forgange uge i folketinget, kun dækker bankerne. Dermed er husejernes boliglån ikke dækket af statsgarantien og det skaber en ubalance i markedet. Investorerne går efter den sikreste investering og da der er statsgaranti for de penge, man sætter i banken, er det mere attraktivt end at placere pengene i realkreditobligationer dvs. ganske almindelige boliglån til danske husejere.

Sådan rammer det dig

Når det ikke længere er så attraktivt at investere i obligationer, falder efterspørgslen og det betyder højere rente på dit boliglån. Og en højere rente giver naturligvis en højere ydelse, dvs. at man som boligejer skal betale et højere beløb om måneden for sit lån i boligen. Regningen for regeringens hjælpepakke kan således havne hos de husejere, der har flekslån, hvilket får forbrugerråedet til at anbefale, at man skifter sit rentetilpasningslån ud med et fastforrentet.
»Det mest fornuftige og demokratisk forsvarlige er at udvide statsgarantien, så den også omfatter realkreditlånene. Politikerne kan alligevel ikke holde til, at en realkreditobligationsejer lider tab,« siger Professor Finn Østrup til Berlingske.dk.

Det mærkes hovedsagligt i kreditforeningernes restanceafdelinger, der tager sig af de boliglån, der ikke betales af på. Trods det faktum, at danskerne har nydt godt af en lav arbejdsløshed, stiger antallet af tvangsauktioner som følge af misvedligeholdte terminer. Det skyldes i høj grad, at de forholdsvis nye rentetilpasningslån (også kaldet flexlån) har gjort boligejerne mere følsomme overfor rentestigninger. Når renten stiger, får man en højere ydelse og terminerne bliver sværere at betale. Både BRFkredit og Nykredit melder om flere boliglån med restance, men begge pointerer, at selvom der er en stigende trend, ligger antallet af boliglån med restance på et historisk lavt plan.

Det stigende antal tvangsauktioner opleves hovedsagligt i randområderne og især på de huse, der er dårligt vedligeholdte. Det skyldes, at disse huse kan være umulige at sælge i et marked, hvor antallet af boliger til salg er stigende. Nykredit vurderer, at der ikke vil ske en stigning i tvangsauktioner på de bedre boliger, grundet danskerne stadigt gode privatøkonomi.