1. Hvor meget skal jeg betale hver måned/termin – dvs. beregn hvor mange penge jeg skal af med hver måned til boliglånet og
2. hvor meget kan jeg låne – dvs. beregn hvor dyrt et boliglån jeg kan få i banken/kreditforeningen.

Laver du en simpel beregning af dine boliglån her, har du langt bedre kort på hånden, når du skal finde det bedste boliglån. Det siger selvfølgelig noget om den pris, du skal betale for lånet; men det er ikke det eneste parameter, du skal kigge på, når du skal foretage et valg af boliglån. Så kort fortalt kan man sige: Beregn boliglån og find ud af, hvor du får det billigst henne. Men det billigste boliglån er måske ikke det bedst egnede til dig. Er du f.eks. den risikovillige type, vil du måske helst have et boliglån med rentetilpasning. Er du mere den tryghedssøgende type, vil du måske hellere have et fastforrentet lån. Der er ikke noget forkert i nogen af delene, da der er fordele og ulemper ved begge former for huslån.

Der er mange steder på nettet hvor der er gode muligheder for at lave en sammenligning og beregning af lån. Mybanker.dk er et rigtig godt sted at starte fordi de har en masse tal og informationer som du kan søge på og på den måde få et hurtigt overblik over, hvor du kan får det billigst. Du kan naturligvis og kigge ind på de enkelte banker og kreditforeningers hjemmesider og mange steder beregne boliglån der.

Der er efterhånden også mange steder hvor du kan kombinere en indtastning af dit budget med en beregning af et boliglån og dermed lave et overslag på om du med din nuværende økonomi har råd til at optage det ønskede lån. Denne service udbydes gratis af nogle af bankerne og realkreditinstitutterne. Her finder du en simpel låneberegninger, som er let for de fleste at benytte, og som oftest kræver det blot at du taster nogle nøgletal om din økonomi ind i en lånekalkulator, som derefter kan sige noget om hvad din månedlige ydelse (brutto og netto) bliver på det beregnede boliglån.

De populære rentetilpasningslån (boliglån med variabel rente) skal endnu en gang have ny rente og som sædvanligt står de gode råd i kø – især banker og realkreditinstitutter vil gerne rådgive og sælge i den forbindelse. Ikke desto mindre kan det være fornuftigt at overveje om tiden er til, at man overvejer at justere sine realkreditlån. Og der er penge at spare i de fleste tilfælde, vurderer Jyske Bank.

Banken anbefaler således, at man ved rentetilpasningslån fastlåser renten i tre år. I indslaget fra Jyske Bank forsøger de via en sammenligning af realkreditlån at beregne, hvor meget du skal betale for hhv. F1 og F3 (el. X1 og X3) boliglån. Dermed kan du danne dig et overblik over hvor du får du de billigste realkreditlån.

Med dette indlæg forsøger vi her på Boliglån Guiden at vende billedet en gang – i stedet at give råd, søger vi nu råd hos jer. Dermed håber vi, at dette kan blive en stor hjælp til alle, der søger svar på netop dette spørgsmål.

Vi vil finde det bedste sted på nettet, der kan besvare følgende spørgsmål:

Hvor meget kan jeg låne?

Jeg er personligt på jagt efter en ejerbolig og da jeg ikke har været i banken eller hos kreditforeningen endnu, er jeg ikke helt klar over, hvad jeg egentlig har råd til.  Der er mange steder på nettet hvor man kan beregne boliglån, men alle de steder, vi kender til, siger kun noget om, hvor meget man skal betale for selve lånet.

Med andre ord laver de steder blot en beregning af selve ydelsen på lånet. Vi vil gerne finde det et site, hvor man kan lave et samlet budget for, hvor meget man kan låne, når man samtidig tager alle sine indtægter og udgifter med i regnestykket.
Dvs. at der er brug for et sted hvor man kan taste sine indtægter, udgifter og det nye låns størrelse,

rente og afdragsperiode ind. Så skal det samlet give et budget for om det er realistisk at optage dette lån. Det ville give et realistisk svar på spørgsmålet: Hvor meget kan jeg låne?

Leder du også efter det?
Kender du et site, der kan give svaret?

Skriv en kommentar nedenfor – så gør vi sammen dette indlæg til det bedste!

Vil du i stedet konvertere et eksisterende 6% eller 7% boliglån anbefaler Jyske Bank anbefaler Jyske Bank en konvertering til et 1-årigt rentetilpasningslån (også kaldet flexlån).

Men også selve prisen for boliglånene svinger meget fra bank til bank og det vanskeliggør det for kunden at gennemskue hvilket boliglån, der har de mindste omkostninger.En nylig undersøgelse fra bladet Tænk Penge viser, at bankernes lånetilbud i mange tilfælde er så kompliceret skrevet, at almindelige mennesker ikke kan gennemskue, hvad de reelt kommer til at betale for boliglånet. De undersøgte banker var Danske Bank, Nordea, Nykredit og Lån & Spar Bank og testen viste, at der var 105.000 kr. forskel på det dyreste og det billigste lån. Trods denne markante forskel var det unge testpar ikke i stand til at udpege det billigste alternativ.

Forbrugerrådet mener ikke, at det er tilfældigt, at testparret har vanskeligt ved at finde ud af, hvilken bank der er billigst. “Det her svarer til at handle i et supermarked uden prisskilte”, siger Forbrugerrådets cheføkonom, Carsten Holdum.
“De fleste banker har ingen interesse i at gøre det let for kunderne at se, hvad prisen reelt er. Der er jo kun én bank, der har den laveste pris. Alle andre vil hellere tale om alt muligt andet og gør sig ingen umage med at fortælle om den samlede pris”, siger Carsten Holdum.

»Det er desværre helt normalt, at privatpersoner opgiver at forstå bankernes priser – ligesom det er helt normalt, at bankerne ikke selv viser interesse for at oplyse klart om det. Det kan man ikke fortænke bankerne i, for det ville bare føre til lavere priser«, siger Carsten Holdum.

Hos de tre banker Nordea, Danske Bank og Lån & Spar Bank beklager man den uklare rådgivning af parret.
(kilde til citater: politiken.dk)

Ud fra dette statistiske materiale kan konkluderes følgende tendenser:

• beregning af boliglån generelt forøges kraftigt i 1990’erne i både og særligt i de sidste år af dette årti ses en massiv stigning. Denne tendens foregår næsten simultant i både Danmark, resten af Europa og USA. Udviklingen topper omkring starten af dette årtusind og der ses et fald i aktiviteten til og med omkring 2003, hvorefter der ses en svagt stigende tendens.
• Beregning af boliglån, som er den del af den generelle ventureaktivitet, oplever et lignende forløb, som er endnu mere udtalt end for venturekapital generelt. Samtidig med at boliglån-investeringerne stiger frem mod årtusindskiftet øges også den relative andel af de samlede ventureinvesteringer. Herefter falder denne andel igen. Der er altså tale om nogle tydeligt konjunkturfølsomme boliglån-investeringer.
• I Danmark er antallet af beregning af boliglån faldet fra tolv i 2002 til fire (inklusive Novo A/S) i 2006. De resterende investorer er til gengæld blevet mere aktive, hvilket kan konkluderes ud fra en stigende andel af de samlede ventureinvesteringer i Danmark. Jeg har ikke kunnet af- eller bekræfte, hvorvidt det er tilfældet i resten af den vestlige verden, men det kan konkluderes ud fra de amerikanske tal, at beregning af boliglån fra 2005 til 2006 stiger mere end de generelle ventureinvesteringer. Tendensen tilsvarer det generelle billede i Europa, hvor andelen af lån af penge inden for de seneste år er stigende