Du kan også læse vores øvrige indlæg om kreditforeningslån her.

Fastforrentede lån

Disse lån er oftest obligationslån med fastlåst rente i lånets løbetid. Lige nu ligger renten på ca.  5 pct.
Fordele: Samme ydelse hver måned og dermed sikkerhed for, at man ikke skal betale mere den dag renten stiger.
Ulemper: Ofte er den lange rente højere end den korte rente, hvilket betyder at man alt i alt kan komme til at betale mere for boliglånet.

Rentetilpasningslån

Denne type realkreditlån er blevet meget populær inden for de senere år og kendes også som flekslån (flexlån). Renten er variabel og tilpasses enten hvert år eller hvert tredje eller femte år.
Fordele: Da den korte rentesats oftest er lavere end den lange rente, kan man oftest sidde billigere med det lån end med et fastforrentet. Historisk set har denne type lån været billigere end de fastforrentede lån.
Ulemper: Hvis renten stiger, bliver det dyrere at have lånet og ydelsen pr. måned bliver højere. Hvis man ikke har luft i økonomien til rentestigninger, er man ekstra sårbar.

Lån med renteloft

Denne forholdsvist nye lånetype bliver også kaldt garantilån. Er aldrig blevet særligt populært blandt danskerne. Renten er variabel på baggrund af en seks måneders Ciborrente men modsat et rentetilpasningslån kan renten max. stige til et givent renteloft (pt. 6 pct.)
Fordele: Renten stiger aldrig til over det fastsatte loft og man ved derfor hvad man max. kommer til at sidde for. Kan være godt til den tryghedssøgende boligejer.
Ulemper: Det er forholdsvist dyrt at forsikre sig på denne måde mod rentestigninger. Historisk set vil denne type boliglån aldrig være den bedste.

Rentefaldslån

Minder om lån med rentelån – dog med den forskel, at renten kun kan falde, aldrig stige. Rentesatsen fastsættes på baggrund af en 10-årig interbankrente. Ikke specielt populær låneform blandt danskerne.
Fordele: Det siger sig selv, at det er en fordel, at renten kun kan falde. Det giver sikkerhed for, at lånet ikke bliver dyrere
Ulemper: Som med garantilånet er det dyrt at forsikre sig på denne måde.

Afdragsfrie lån

Et meget omdiskuteret lån, da det blev lanceret. Afdragsfriheden kombineres med en af de andre lånetyper – f.eks. fastforrentet, rentetilpasning eller garantilån – og betyder, at man kun betaler renter og bidrag i op til 10 år. Derefter betaler man afdrag i resten af lånets løbetid.
Fordele: Hvis man i en periode har brug for ekstra likviditet, kan man vælge at gemme afdragene til senere.
Ulemper: Når afdragsfriheden ophører, bliver ydelsen på lånet med ét højere og det kan komme bag på låntageren.

Har vi glemt nogle fordele eller ulemper? Du er velkommen til selv at bidrage ved at skrive  en kommentar nederst på siden.

Der er over 100 forskellige huslån at vælge i mellem på det danske marked, når man søger efter lån til bolig. Faktisk er Danmark et af de lande, hvor udvalget af boliglån er størst, hvilket både kan ses som en fordel og en ulempe. Valget er dit og frit, men der kan være mange penge at spare ved at tage udgangspunkt i følgende 10 råd, skriver business.dk:

1. Flexlån eller fastforrentet lån? Det er svært at spå om hvordan renten opfører sig, om den stiger eller falder. Det er derfor umuligt med sikkerhed at sige, om man skal tage flexlån, fordi renten er på vej ned, eller tage et fastrentelån, fordi renten er på vej op.
2. Lån i fastforrentede obligationer? Optag ikke lån i obligationer med kurs under 95, da kursen ved rentefald vil stige, så din restgæld bliver alt for stor. Eksempelvis vil et lån på 1 mio. kr. optaget til kurs 90 koste over 1,1 mio. kr. ved en kursstigning til 100, hvis lånet skal tilbagebetales før tid.
3. Afdragsfrie lån? I perioder med lav rente kan der afdrages på andre dyre lån ved at optage afdragsfrie lån andre steder end i boligen. Derved kan dyr gæld fjernes før billig realkreditgæld.
4. Obligationer, der danner grundlag for afdragsfrie fastforrentede lån, er de mest kursfølsomme. Hvis renten stiger, vil de altså give den største gevinst.
5. Alt har sin pris på de finansielle markeder. Vær kritisk omkring hvad der loves – lån til boligen kan ikke være både billigt og risikofrit.
6. Restgælden falder med et fastrentelån, hvis renten falder. Vær opmærksom på at dette ikke gælder for variabelt forrentede lån.
7. Gå efter de billigste lån med variabel rente – dvs. F1, F3 eller F5-lånene. De nye garant- og rentedyklån er dyrere.
8. Sammenligning af låneydelser skal altid ske mellem lån af samme løbetid.
9. Omlægning af lån? Påtænker du at omlægge dit lån til boligen, så skal restløbetiden på lånet være mindst 10 år og restgælden mindst 200.000 kr. Er dette ikke tilfældet, bliver omkostningerne ved låneomlægningen for store set i forhold til gevinsten.
10. Valget er ikke nemt! Ligegyldigt hvilken låneform du vælger, når du står og skal låne til boligen, vil der være indbygget usikkerhed. Om du skal vælge det ene eller det andet lån, er et spørgsmål om mavefornemmelse. Dog har den korte rente historisk set været lavere end den lange rente, hvilket bør gøre flex- og rentetilpasningslån mest favorable. Til gengæld tilbyder de fastforrentede lån sikkerhed og konverteringsmuligheder ved rentestigning.

De populære rentetilpasningslån (boliglån med variabel rente) skal endnu en gang have ny rente og som sædvanligt står de gode råd i kø – især banker og realkreditinstitutter vil gerne rådgive og sælge i den forbindelse. Ikke desto mindre kan det være fornuftigt at overveje om tiden er til, at man overvejer at justere sine realkreditlån. Og der er penge at spare i de fleste tilfælde, vurderer Jyske Bank.

Banken anbefaler således, at man ved rentetilpasningslån fastlåser renten i tre år. I indslaget fra Jyske Bank forsøger de via en sammenligning af realkreditlån at beregne, hvor meget du skal betale for hhv. F1 og F3 (el. X1 og X3) boliglån. Dermed kan du danne dig et overblik over hvor du får du de billigste realkreditlån.

Eksperterne har foretaget en sammenligning af de tilgængelige realkreditlån og 40 procent ville som sagt vælge et variabelt F1-lån, mens 15 pct. ville vælge et variabelt F3-lån. Godt 25 procent af de adspurgte økonomer ville vælge et fastforrentet 5% kreditforeningslån.

Denne sammenligning af boliglån giver et klart billede og rentens udvikling er eksperternes vigtigste argument. Eksperterne er nemlig også blevet adspurgt om deres forventning til renteudviklingen over de næste 12 måneder. 45% tror at renten fortsætter uændret, hvilket stemmer godt overens med valget af F1 som det billigste realkreditlån lige nu.

Renten på dette realkreditlån er lige nu historisk lav (1,25 procent) sammenlignet med tidligere tider og et af argumenterne er netop, at F1-lånene historisk har været billigere fordi det har vist sig, at den korte rente som udgangspunkt har været en del lavere end den mellemlange og lange rente.

Husk:

• der findes ingen dumme spørgsmål
• der findes ingen dumme svar – alle er velkomne i debatten
• jo flere der spørger og svarer jo flere får glæde af indlæggene

Så hvis du vil være med til at præge debatten fra starten, så gå ind på vores forum nu. God fornøjelse.

Interessen for de fastforrentede realkreditlån har i længere tid været overskygget af de såkaldte rentetilpasningslån. Grunden har været, at renten på rentetilpasningslån (flexlån) er faldet i takt med den seneste tids rentesænkninger. Rent teknisk siger man, at den korte rente er faldet. Men de seneste måneder er dette også slået igennem på de fastforrentede realkreditlån – dvs. den lange rente er faldet tilsvarende – og det gør denne type kreditforeningslån interessante for boligejere, der ønsker en fast ydelse hver termin.

Gode kurser på realkreditlån

Samtidig er kurserne på fastforrentede boliglån steget. For et par måneder siden var kursen på et 5% realkreditlån 95 og nu ligger de på 98-99. Det giver spændende muligheder for at senere at reducere restgælden i ejendommen, når renten stiger. Det vil nemlig betyde, at kursen samtidig vil falde på boliglånet og dermed gøre det billigere at “købe” sine obligationer tilbage. Dette kan du høre mere om i nedenstående videklip fra Jyske Bank.
Husk: lige under videoklippet finder du “Mest læste indlæg” på Boliglån Guiden.

Op imod 400.000 danskere med andelsboliglån betaler for meget i rente for lånet, skriver politiken. Det sker fordi bankerne har svært ved at gennemskue, hvor meget andelsboligen er værd. Denne usikkerhed giver sig udslag i dyrere andelsboliglån til andelsboligejeren. Kan man dokumentere hvor meget andelsboligen reelt er værd, er der mange penge at hente i lavere renter.

I en undersøgelse foretaget af en advokat med speciale i andelsboliger og andelsboliglån, har en andelsboligforening forhandlet renten på deres boliglån ned fra 7-8 procent til 5,25 procent. En gennemgang af foreningens økonomi og dokumentation af andelsboligernes værdi gjorde udslaget.

For de fleste er det svært at gennemskue en andelsboligs økonomi med andelsboliglån og værdifastsættelse. “Selv bankerne har svært ved det, så de tager høje renter for en sikkerheds skyld. Men så snart banken har sikkerhed for, hvad den giver lån til, kan man få lave renter”, udtaler advokaten til Politiken. Et forsigtigt skøn siger, at danskerne kan spare 450 millioner kroner om året i rente på deres boliglån, men det vil kræve, at alle andelsboligejere får deres rente forhandlet 1,5 procentpoint ned.

For de bankansatte får nemlig lån og boliglån til en så yderst favorabel rente, at der i følge en beregning af boliglån foretaget af Fyens Stiftstidende er ca. 16.000 kroner at spare får folk med et job i en bank på et lån på 400.000 kroner.

Det skyldes, at almindelige bankkunder for tiden får lov at betale en forholdsvis høj rente på boliglån, der fastsættes af banken selv, mens de ansatte kan låne til en lav rente, der fastsættes af Nationalbanken. Bankfolk låner således skattefrit og gebyrfrit til en rente, der er fem-syv procent lavere end kundernes. Desuden opnår de ansatte en klækkelig rabat på de gebyrer, der opkræves ved oprettelse og omlægning af boliglån.

Denne skævhed er faldet nogle politikere for brystet. Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup, mener, at denne udbredte form for frynsegode i så større beløb bør beskattes, og han vil nu tage sagen op. “I de tilfælde, som nævnes her, er der jo ikke tale om, at bryggeriarbejderen kan købe lidt billigt øl og vand,” siger han.

Med dette indlæg forsøger vi her på Boliglån Guiden at vende billedet en gang – i stedet at give råd, søger vi nu råd hos jer. Dermed håber vi, at dette kan blive en stor hjælp til alle, der søger svar på netop dette spørgsmål.

Vi vil finde det bedste sted på nettet, der kan besvare følgende spørgsmål:

Hvor meget kan jeg låne?

Jeg er personligt på jagt efter en ejerbolig og da jeg ikke har været i banken eller hos kreditforeningen endnu, er jeg ikke helt klar over, hvad jeg egentlig har råd til.  Der er mange steder på nettet hvor man kan beregne boliglån, men alle de steder, vi kender til, siger kun noget om, hvor meget man skal betale for selve lånet.

Med andre ord laver de steder blot en beregning af selve ydelsen på lånet. Vi vil gerne finde det et site, hvor man kan lave et samlet budget for, hvor meget man kan låne, når man samtidig tager alle sine indtægter og udgifter med i regnestykket.
Dvs. at der er brug for et sted hvor man kan taste sine indtægter, udgifter og det nye låns størrelse,

rente og afdragsperiode ind. Så skal det samlet give et budget for om det er realistisk at optage dette lån. Det ville give et realistisk svar på spørgsmålet: Hvor meget kan jeg låne?

Leder du også efter det?
Kender du et site, der kan give svaret?

Skriv en kommentar nedenfor – så gør vi sammen dette indlæg til det bedste!