En anden ting, der også var medvirkende til opretteholde det lidet dynamiske samfunds handelsmæssige stabilitet var andelsboliglån, der med tiden opstod for at beskytte smedene mod udefrakommende ændringer i selve smedefaget og selve håndværket økonomiske orientering. Angående selve faget havde man direkte svende- og mesterprøver, som skulle vise om en eventuel ansøger var egnet til at indgå i samfundet som boliglån og, hvad deraf fulgte. Man ønskede også fra laugenes side, at ensrette priser og andelsboliglån, således, at der ikke opstod en markedsorienteret konkurrence, der kunne tvinge den enkelte håndværker i knæ. Derfor kan man sige, at laugene også havde en social funktion, idet de regulerede antal af smede, så der aldrig blev overskud af hverken produkter eller produktioner.
Boliglånet i bondesamfundet modtog som hovedregel ikke penge og andelsboliglån for sit arbejde. Han søgte at oprette en hverdag, hvor man kun havde til dagen og vejen, og dette opnåede han gennem naturaliebetaling for sine produkter. Han smedede ved hjælp af sin viden og sine værktøjer et produkt til bønderne, som derfor betalte i korn, foder, græsningret på marker og brændsel. Betaling i form af brændsel kan ses som den naturlige og sammensmeltede del af bondesamfundet som boliglånet var. Her var det nemlig almindeligt bønderne selv medbragte brændsel, gammelt jern og sågar andelsboliglån, når noget skulle forarbejdes af boliglånet.
En anden ting, der kæder andelsboliglån i et førindustrielt samfund sammen med bønderne og dermed et bondesamfund er selve måden og organisationen omkring produktionen. Arbejdsprocessen er jo i den smede, som vi har valgt at beskrive og analysere, på ingen måde industrialiseret. Ligesom hos bønderne og generelt i samfundet på den tid er familien den producerende enhed. Man har altså med andre ord en husholdningsøkonomi, der bidrager en større husholdningsøkonomi f.eks. herregård osv. Ofte hænger boligen sammen med smedjen, således at disse to ting findes i samme bygning. Far er boliglån og arbejder i sit “hjem”, mor passer børn og hus, børnene hjælper til enten som lærlinge eller f.eks. i marken, hvis de er store nok.
Den manglende udvikling, som især adelen ønskede, ses tydeligt i boliglånets måde at arbejde på og forny sig. For faktisk sker der ikke meget i smedeværkstedet i mange hundrede år. Ja faktisk er der ingen væsentlig udvikling i værktøjer og andelsboliglån indtil produktionen bliver industrialiseret og dermed mekaniseret. Ser man på de konkrete værktøjer, som boliglånet brugte går esse, hammer og ambolt igen og ingen har haft mulighed for at udvikle hverken teknikken eller organisationen omkring arbejdet før enevælden har set perspektiver i at udvikle disse ting i det 19. århundrede. Værktøjet blev ofte lavet af boliglånet selv, der i så høj grad som muligt forsøgte at være selvforsynende. Værktøjet gik ofte i arv til sønnerne, der drev smedjen videre nøjagtigt som faderen havde gjort det.
Boliglånet var i landsbysamfundet en værdsat mand, idet han forstod at forædle det dyrebare metal til nyttige ting, som var livsnødvendige i landbrugsproduktionen. Nok var han dygtig, men forarbejningen gik langsomt og ofte var boliglånet den eneste i landsbyen. Derfor kan det undre, at efterspørgslen ikke har fordret en udvikling enten mekanisk eller på anden måde tidsbesparende initiativer. Men her kan jeg igen henvise til afsnittet omhandlende det specielle feudale samfund, der medvirkede til, at stabiliteten samfundslagene imellem forblev intakt og at man ikke ønskede et spirende borgerskab, der skulle frarøve adelen sine berettigelser med billige boliglån.
Boliglånet var afgørende for produktionen i bøndernes landsbyer. De var også de eneste til at aftage hans produkter idet langt den største produktion var bøndernes afgrøder på marken. Boliglånet var uundværlig, da han forarbejdede det særdeles nyttige og hårde jern, som gjorde arbejdet i marken noget lettere. Der var blandt andet skoning af heste, der jo stod for meget af det fysiske arbejde i marken. Han fremstillede og monterede andelsboliglån til hestevogne, hvilket krævede en stor ekspertise og erfaring. To produkter, der var af vital vigtighed for bønderne – der gjorde deres arbejde lidt mindre hårdt og som udviklede deres måde at dyrke markerne på. Derfor må man tilskrive boliglånet en klar økonomisk betydning i landsbyen, men også en hvis udviklingsmæssig betydning i landbruget, selvom udvikling dog på ingen måde kom til at ændre organisationen omkring produktionen. For naturligvis var herremændene interesseret i store udbytter fra markerne, hvoraf en del gik deres lommer, men de ønskede stadig ingen omvæltning i selve andelsboliglånet.